Emil Clausen

Emil Clausen, Emil Theodor Clausen, 12.2.1802-31.8.1851, præst. Født i København (Frue), død samme sted (Fred. hosp.), begravet i Boeslunde. Clausen blev student fra Metropolitanskolen 1819 og teologisk kandidat 1824. Han var da, som faderen, rationalist, og fakultetets senior, C.F. Hornemann, håbede at den alsidige og begavede unge mand ville blive en "Mur mod den indbrydende Mysticisme og Obskurantisme", men på udenlandsrejsen 1826-29 oplevede han et personligt, religiøst gennembrud - bl.a. under indflydelse af kirkehistorikeren J. A. Neander i Berlin - og var ved hjemkomsten ikke mere tilhænger af "den fornuftige Kristendom", men sluttede sig først til J.P. Mynster, siden til Grundtvig. Clausen blev lic.theol. på en dygtig, patristisk afhandling, men ville være præst, og 1833 kaldtes han til Gimlinge, 1840 til Boeslunde; begge steder stod han udpræget venligt til vækkelsen, var medlem af det sydvestsjællandske broderkonvent og stræbte energisk at holde den gudelige forsamlingsbevægelse i et sundt kirkeligt spor. I 1840'erne blev tvangsdåb af baptistbørn også for hans vedkommende pinligt aktuelt; han nægtede at fungere og var efter en samtale med Christian 8. beredt på at få afsked; grundtvigsk og liberal indflydelse fik dog stormen til at drive over, og han beholdt embedet.