Erik Høyer Møller

Erik Høyer Møller,  28.4.1818-12.3.1904, præst, forfatter. Født i Skive, død i Hillerød, begravet sst. H. M. blev student 1836 fra Viborg, cand.teol. 1842, n.å. personel kapellan hos sin far i Grinderslev. 1850 anmodede han kultusminister J. N. Madvig om at blive feltpræst ved den danske hær i Slesvig, konstitueredes hertil og udnævntes s.å. til feltprovst. Med stor kraft og kærlighed røgtede han sit embede, delte farerne med soldaterne; han opholdt sig i Frederiksstad under belejringen. 1851 blev hæren hjemsendt, og feltpræstestillingerne ophævet fra 1.2. Nogle afdelinger skulle dog foreløbig blive i Sydslesvig, og mange syge soldater lå på lazaretterne. H. M. fandt det da uforsvarligt at forlade sin stilling. Han skrev til Madvig herom, og denne udvirkede, ikke uden vanskeligheder fra krigsminister C. F. Hansens side at H. M. blev på sin post. I ikke mindre end fjorten kirker holdt han gudstjeneste, så spredt lå afdelingerne. 1857 blev han garnisonspræst i Slesvig, 1861 sognepræst i Nordborg på Als. – 1864 blev han igen feltprovst med Peter Rørdam og Johannes Clausen (1832–1908) som feltpræster og Ernst Trier som feltdegn. Efter at Als var taget blev han af preusserne afskediget fra sit embede i Nordborg, "weil er sein Amt verlassen hat". Et par år boede han i Odense uden at søge embede idet han stadig håbede at vende tilbage til Nordborg. 1866 blev han sognepræst i Kølstrup og Agedrup, 1881 provst for Bjerge og Åsum herreder, tog afsked 1892 og bosatte sig i Randers, senere i Hillerød. – Ved valget 1869 valgtes H. M. til folketingsmand for Kertemindekredsen (med Klaus Berntsen som modkandidat), men søgte ikke genvalg ved valgperiodens udløb 1872. – H. M. udgav nogle prædikener, et lille skrift: Om de Fattige og deres Forsørgelse, 1864 og omarbejdede sin fars Haandbog for Præster (1867 og 79). Først da han nærmede sig de 60, fandt han sit felt som forfatter. Under mærket: "En gammel Feltpræst" udsendte han en række bøger som hans gerning under krigene gav ham stof til: Præsten i Krigen, 1876, Tre af mine Venner. 1878, Ellen, et Livsbillede af en trofast Sjæl, 1883, Overlægen, 1890 og Livs- og Krigserindringer fra 1850–64, 1894. Historie, erindringer og tildigtning indgår forening i disse bøger der er skrevet i bred folkelig stil og vidner om forfatterens fromme sind og brændende kærlighed til Danmark og den danske hær. Bøgerne udkom i flere oplag og fik en stor og taknemmelig læserkreds. Senere udsendte H. M. Den gamle Præstegaard, 1896, hvor han skildrer sit barndomshjem i Salling