Dansk Biografisk Leksikon

Erik Olufsen Torm

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Erik Olufsen Torm, Erik Olsen Torm,  13.9.1607-2.6.1667, præst, matematiker. Født i Torum, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Efter at have gået i skole i Nykøbing M. og Viborg blev T. student 1627. Han valgte Jesper Brochmand til sin privatpræceptor og fandt i ham en trofast velynder. Denne anbefalede ham således til lærer for en søn af kansler Christen Friis til Kragerup, og senere skaffede han ham midler til en udenlandsrejse. 1632 drog T. til Holland, studerede i Leiden og Amsterdam, derefter i Oxford og London og til sidst (fra 1634) i Paris hvor han især lagde sig efter matematik. 1635 modtog han udnævnelse i dette fag ved Kbh.s universitet, men tiltrådte først 1636. I nogle år virkede han desuden som universitetets bibliotekar og notar. 1637 tog han magistergraden. I sine første professorår udgav han nogle matematiske disputatser (Disqvisitiones ex universet mathesi depromptæ. 1636 og Disqvisilio mechanica I-II, 1643–45) hvori han bl.a. i en skarp polemisk tone bryder en lanse til forsvar for Tyge Brahe. I disse år var han tillige meget virksom ved indretningen af det astronomiske observatorium på Rundetårn, men da krigsurolighederne 1644 ff. greb forstyrrende ind i arbejdet på at udvikle det astronomiske studium opgav han dette og lod sig 164? vælge til sognepræst ved Vor Frue kirke i Kbh., øverste provst i Sjællands stift samt provst i Sokkelund hrd. I denne stilling måtte han opleve adskillige genvordigheder, også af personlig art. Hans selvfølelse bragte ham let på kant med hans omgivelser, og 1655 måtte han i anledning af et embedsovergreb bekvemme sig til at gøre universitetet en ydmygende afbigt. T. gør i øv rigt indtryk af at have været en begavet og ejendommelig personlighed. En række anekdoter dur er opbevaret om ham vidner om hans forkærlighed for en satirisk, noget grotesk udtryksmåde. Dette mærkes dog ikke i hans teologiske forfatterskab, en række svære ligprædikener, bl.a. over Jesper Brochmand og dennes enke, Sille Balchenburg, og over Holger Rosenkrantz' enke Sophie Brahe, hvori fremstillingen er tør og grå uden personlig klangfarve. Som sin lærer Brochmand bevæger også T. sig i abstrakt almindelighed uden større hensyntagen til konkrete tidsforhold. T. synes at have været i besiddelse af nogen historisk interesse. Han udgav således 1643 en række danske kongeportrætter med beskrivende tekst og 1642 et efterladt arbejde af den tidligt afdøde Hans Lyschander om Danmarks historie og topografi i middelalderen. Derimod er han sikkert ikke (som tidligere antaget) forfatter af en beretning om forhandlingerne om suverænitetens indførelse, i hvilke han dog har deltaget.

Familie

Forældre: kirkeværge, siden borger i Skive, Oluf Frandsen (død 1645) og Dorthe Christensdatter Sommer. Gift 28.6.1640 i Kbh. med Søster Worm, født 12.11.1623, død 28.7.1685 i Kbh., d. af professor Ole W. (1588–1654) og Dorthe Fincke (1596–1628).

Ikonografi

Afbildet på mal. af Ole Worms familie I Nat. mus.) Stik af A. Haelwegh, 1669, Efter mal. af H. Dittmers. Afbildet på W. A. Mullers stik, 1762, Efter J. Wiedewelts relief på epitafium s.a. (ødelagt 1807). – Epitafium, ødelagt 1728.

Bibliografi

R. Vinding: Regia acad. Hauniensis, 1665 338–40. Progr. fun. univ. Hafn. over E. O. T., 1667 og over Søster Worm, 1685. Mikkel Henriksen [Tisdorph]: Ligprædiken over E. O. T., 1669. Kirkehist. saml. 3.r. III, 1881–82 588f 592–606; V, 1884–86 284f. Pers. hist. t. II, 1881 121; 3.r. II, 1893 91f; 8.r. V, 1926 283; VI, 1927 63. Danske mag. 5.r. I, 1887–89 210f 346 354; II, 1889–92 23 136f. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929–30. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936 (2. opl. 1971).

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Sophie Brahe
1556-1643, dansk adelsdame. Den lærde Sophie ...Artikel i Den Store Danske
sognepræst
i folkekirken en fastansat præst, der betjener et el ...Artikel i Den Store Danske
Leiden
hollandsk by 15 km NØ for Haag; 118.500 indb. (2005) ...Artikel i Den Store Danske
middelalderen
konventionel betegnelse for Europas historie ...Artikel i Den Store Danske
matematiker
(af lat. mathematicus , gr. mathematikos ), vi ...Artikel i Den Store Danske
Oxford
by i det sydlige England 80 km NV for London ved ...Artikel i Den Store Danske
Holger Rosenkrantz
14.12.1574-28.10.1642, med tilnavnet den Lær ...Artikel i Den Store Danske
Kragerup
(1327 Krakæthorp , af krage og -torp ' ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
BjKorn
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki