Frederik Zeuthen

Frederik Zeuthen,  2.1.1837-27.2.1915, præst. Født i Grimstrup ved Varde, død i Fredericia, begravet sst. Z. blev student (Sorø) 1857, cand.teol. 1862. Efter en kort tid som huslærer var han soldat – deltog i kampene på Dybbøl og Als – og blev så 1865 kapellan i Udby-Ørslev, 1872 sognepræst i Everdrup, 1885 stiftsprovst i Viborg og 1890-1915 sognepræst ved Skt. Michaelis kirke i Fredericia, 1900-07 tillige provst for Elbo m.fl. herreder. – Z. deltog som ung med liv og lyst i studenterlivet; han hørte en bred kreds af københavnske prædikanter – også fra N. F. S. Grundtvig hentede han impulser – og fortsatte i øvrigt hjemmets tradition for æstetiske og filosofiske interesser (bl.a. inspireret af Rasmus Nielsens forelæsninger). Men som præst i Udby kom han i nær kontakt med den almueprægede sjællandske lægmandsvækkelse og følte sig bedre hjemme der end i de grundtvigske gårdmænds "overklasse". 1870 blev han i Næstved dybt grebet af en prædiken af Vilhelm Beck, sluttede sig til ham i varmt venskab og stillede sig helt til rådighed for Indre mission. 1879 kom han ind i bestyrelsen, 1884 blev han næstformand og efter Becks død 1901 formand, til trods for at han af type var alt andet end missionsk (men havde et langt mere kulturåbent syn) og ofte gik på tværs af hævdvundne meninger, ligesom han var absolut uden sans for strategi og organisation og i kirkepolitiske sammenhænge ofte viste sig som en slet diplomat. Men hans personlighed var tillidvækkende og hans forkyndelse både trohjertig og troværdig. Bl.a. derfor ville biskop Jørgen Swane – der gerne så sin domkirke fyldt – have ham til stiftsprovst; men det gik slet ikke. Z. ville fx bygge missionshus, men den håndfaste biskop gennemtvang et folkekirkeligt menighedshus. Andre stridsemner kom til, og skuffet forlod Z. Viborg. I det kirkelige udvalg 1904-07 havde Z. som Indre missions ordfører en fremtrædende plads, men det lykkedes ham aldrig at finde en juridisk eller politisk formulering som skulle give "de troende" op til 75% af pladserne i de demokratiske kirkelige organisationer (fx menighedsråd). Hans kamp for privilegierne løb tomgang og han endte med at stemme imod det kirkeforfatningsforslag flertallet enedes om. – Som præst var Z. overalt respekteret og påskønnet; han lod en del prædikener trykke i Indre Missions Tidende (redaktør fra 1910) og udgav flere mindre filosofiske og teologiske afhandlinger.