Dansk Biografisk Leksikon

Knud Aagaard

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Knud Aagaard,  22.3.1769-27.2.1838, præst, topografisk forfatter. Født på Skindelborg Løkke ved Kolding, død i Agerskov, Tørning len. Aa. blev student 1789 fra Kolding, cand.teol. 1794, res. kapellan i Thisted 1798, sognepræst i Skjoldborg og Kallerup 1799, i Agerskov 1806, provst 1829. Han fortjener særlig at mindes for de værdifulde beskrivelser af de landsdele hvor han har haft præstekald, Physisk, oeconomisk og topographisk Beskrivelse over Thye, 1802 (fot. optr. 1983), Beskrivelse over Torning Lehn, 1815, og ikke mindst for det varme forsvar han i det sidste skrift fører for det danske modersmål; en del heraf, det femte afsnit om Det danske Sprogs Skiebne og Grændser i Sønderjylland optryktes i majhæftet 1815 af C. Molbechs "Athene" og tilskyndede J. B. Scavenius til s.å. at udsætte en prisbelønning for det bedste skrift om det danske sprog i Sønderjylland. Også oplysninger om folkesproget findes i begge Aa.s bøger, ligesom han har indsendt sådanne til Molbech. Desuden har Aa. skrevet adskillige afhandlinger i landøkonomisk, antikvarisk, sproglig og religiøs retning.

Familie

Forældre: gartner, tidligere klejnsmed og blytækker Svend Madsen Aa. (1719-95) og Dorothea Lauritsen (ca. 1729-95). Gift 1. gang 27.7.1796 i Kbh. (Petri) med Karine Sophie Schrøder, f. Rossouw (gift 1. gang 1770 med revisor i generalpostamtet Peter Schrøder, 1736-76), født 13.4.1754 i Kbh. (Petri), død 14.9.1804 i Skjoldborg, d. af bagermester Joachim Hinrich R. (ca. 1712-68) og Margaretha Brandt (ca. 1720-68). Gift 2. gang 12.10.1805 i Bøvling med Ingeborg Schack, født 10.2.1772 i Harris, Brede sg., død 19.9.1838 i Agerskov, d. af gårdejer, senere godsejer Niels Nielsen S. (1735-1810) og Ancke Christians (Beyer) (1749-1801).

Udnævnelser

R. 1817.

Ikonografi

Min. i profil 1834. Farvelagt tegn.

Bibliografi

P. K. Thorsen: Afhandl, og breve I, 1927 70. Aug. F. Schmidt i Sønderjyske årbøger, 1938 193-207.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
sognepræst
i folkekirken en fastansat præst, der betjener et el ...Artikel i Den Store Danske
Tørning
Tørninghus,   voldsted 6 km vest for Haderslev ...Artikel i Den Store Danske
antikvarisk
(se antikvar ), vedr. oldtid el. oldforskning; som ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
MaKr
18/07/2011
  • Læst 559 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki