Holger Paulli

Holger Paulli,  18.3.1644-6.8.1714, religiøs sværmer. Født i Kbh, begravet sst. (Petri k.). P. blev immatrikuleret 1671 fra Odense gymnasium og studerede rimeligvis en tid teologi; et samarbejde med broderen Daniel om udgivelse af en billedbibel gik i stå ved dennes død 1684. P. var da i praktisk virksomhed som bogholder i Vestindisk-guineisk kompagni og etablerede sig som købmand med handelsvirksomhed der også omfattede slaver, i Guinea og på Vestindien. Pietismens interesse for de uopfyldte profetier om jødernes omvendelse og især den sværmeriske fløjs kiliastiske spekulationer og oppiskede forventninger herom og om et kommede tusindårsrige besatte P. da han var i begyndelsen af halvtredserne; og fordi han mente gennem sin oldefar at være af Davids kongestamme følte han sig personlig kaldet til at virke for jødernes vækkelse og deres forening med den kristne kirke. Han forlod hustru og seks børn, rejste til Frankrig og Holland, henvendte sig til forskellige fyrster, udgav en del skrifter og varslede at Jerusalems tempel ville blive genopbygget 1720 med den genkomne Kristus som ypperstepræst. 1701 blev han fængslet i Amsterdam, men familien fik ham dog fri under henvisning til hans mentale tilstand. 1706 var han igen i Kbh. Da han fortsatte sin profetiske virksomhed blandt de herboende jøder, fik politimester Ole Rømer og biskop Henrik Bornemann 1706 kgl. befaling til at påbyde ham at holde sig i ro. Da disse tilhold ikke hjalp måtte familien tage sig af ham. I datidens kirkelige uro virkede P.s optræden som en påmindelse til de ortodokse om at være årvågne over for pietismens særlærdomme. For at gøre propaganda for sine forventninger om tusindårsriget udgav P. talrige skrifter på forskellige sprog; de mange modskrifter hans litterære virksomhed fremkaldte viser hvor farlig man anså hans indflydelse for at være, ikke mindst på grund af de besnærende skriftfortolkninger han anvendte.