Dansk Biografisk Leksikon

M. Galschiøt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

M. Galschiøt, Martinus Ludvig Galschiøt, 11.12.1844-24.1.1940, forfatter, redaktør. M. Galschiøt blev student 1863, privat dimitteret, tog magisterkonferens i nordisk filologi 1870 og underviste et år ved Efterslægtselskabets skole, men fik 1872 det første rejsestipendium fra den nystiftede Oehlenschläger-Tegnerske stipendiefond og tilbragte et halvår i Stockholm og Uppsala. 1873-75 var han bibliotekar og inspektør ved den skandinaviske forening i Rom hvor han færdedes sammen med den skandinaviske kunstnerkoloni og bl.a. traf Bjørnstjerne Bjørnson, Jonas Lie, Victor Rydberg, Albert Küchler og Johanne Luise Heiberg

Efter sin hjemkomst gik M. Galschiøt over til udelukkende journalistisk og litterær virksomhed. 1875-83 virkede han som teater- og litteraturanmelder ved Dagbladet og var 1875-88 korrespondent til Stockholms Dagblad, et hverv han satte særlig pris på da han derved kunne behandle alle tidens åndelige rørelser. 1884-92 redigerede han Illustreret Tidende og 1893-1900 Tilskueren.

M. Galschiøt stod det moderne gennembruds mænd omkring Georg Brandes nær og var medlem af deres foreninger Literaturselskabet og Bogstaveligheden. Det gav ham en udsat post ved Dagbladet hvor hans fine anmeldelser dog var højt værdsat, og hvor han i kraft af sit taktfulde og loyale væsen kunne holde en beskyttende hånd over den moderne litteratur. Illustreret Tidende blev i hans redaktørtid moderniseret i tekst- og billedstof og blev åbnet for den ny tids digtere, og i hans tid ved Tilskueren blandede 1890'ernes digtere sig med veteranerne fra det moderne gennembrud. M. Galschiøt var noget nær den ideelle redaktør, havde en sikker kritisk sans, god bedømmelse af mennesker og evne til at omgås de forskelligste uden at skjule sin egen mening. Han repræsenterede en human liberalisme og et ægte frisind og formåede at samle vidt forskellige medarbejdere om sig i en lempelig, men fast kurs fremad under de kulturelle og politiske brydninger i slutningen af 1800-tallet.

Efter århundredskiftet trak M. Galschiøt sig tilbage fra det direkte journalistiske arbejde, bosatte sig i sin fødeby og begyndte på sine ældre dage en fortjenstfuld forfattervirksomhed. Allerede i sin redaktørtid havde han planlagt og med medarbejdere fra alle lejre udgivet det statelige og tidshistorisk interessante værk Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere, 1887-93, og for studentersamfundets udvalg for arbejderoplysning skrevet Thorvaldsens Museum, 1895. Hertil føjede han Helsingør omkring Midten af forrige Aarhundrede. Studier og Erindringer, 1921 (ny udgave 1960), en kultur- og personalhistorisk skildring af fødebyen i tiden omkring sundtoldens ophævelse. Oplevelser og iagttagelser fra sine italienske ungdomsår udnyttede han i Eckersbergs romeraar (Kunstmuseets Aarsskrift 1918), og i Skandinaver i Rom for halvhundred Aar siden, 1923, en hel portrætkreds fra 1870'ernes romerliv, forfattet med frisk humor, sikker stilform og psykologisk finsans. Hans sidste arbejder var Sparekassen for Helsingør og Omegn 1829-1929, 1929, og nogle selvbiografiske tidsskriftartikler.

Familie

M. Galschiøt blev født i Helsingør (Olai), død sammesteds, urne på kirkegård sammesteds. Forældre: købmand Carl Adolph Galschiøt (1805-1864) og Ane Elise Birgitte Just (1800-76). Gift 28.10.1890 i Helsingør (Marie) med Henriette Cathrine Wiibroe, født 30.10.1847 i Helsingør, død 27.3.1907 sammesteds, datter af brygger Carl Wiibroe (1812-88) og Christine Wilhelmine Klentz (1818-78).

Ikonografi

Tegning af W. Peters, 1875 (Den skandinaviske forening i Rom). Afbildet på E. Henningsens tegning af Bogstaveligheden (Fr.borg) og på Gerda Ploug Sarps af Litteraturselskabet. Maleri af Olga Lau, 1932 og af Mogens Gad. Silhouetklip af Kirsten Wiwel (Kgl.bibl.). Foto.

Bibliografi

M. Galschiøt i Studenterbogen, red. C.N. Starcke, 1896; erindr, i III tid. 26.9.1909, Tilskueren, 1927 II 9-21 73-87 171-83; 1933 II 408-16 og i Nord.t. ny serie V, 1929 208-33 364-87. – Palle Rosenkrantz: Billeder fra min barndom, 1917 87-92 153 155f. Kn. Fabricius: Regensen, 1923-25. Niels Møller i Tilskueren, 1934 II 444-8. Paul V. Rubow i Politiken 11.12.1934. Carl Dumreicher i Berl. tid. s.d. Politiken 26.1.1940. Berl. tid. s.d. – Breve i Kgl.bibl.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Uppsala
gammel kulturby med ærkebispesæde og Norden ...Artikel i Den Store Danske
Johanne Luise Heiberg
født Pätges , 22.11.1812-21.12.1890, dansk s ...Artikel i Den Store Danske
korrespondent
udstationeret journalistisk medarbejder ved et masse ...Artikel i Den Store Danske
bibliotekar
fagligt uddannet biblioteksmedarbejder, i Danmar ...Artikel i Den Store Danske
Illustreret Tidende
dansk illustreret blad, der udkom ugentlig 1859- ...Artikel i Den Store Danske
magisterkonferens
mellemting mellem en universitetsgrad og en embedsek ...Artikel i Den Store Danske
Georg Brandes
Georg Morris Cohen Brandes , 4.2.1842-19.2.1 ...Artikel i Den Store Danske
liberalisme
politisk ideologi, der hviler på et individualis ...Artikel i Den Store Danske
Bjørnstjerne Bjørnson
Bjørnstjerne Martinius Bjørnson , 8.12.1832- ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
CDumr
18/07/2011
HLars
18/07/2011
  • Læst 735 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki