Thøger Jagd

Thøger Jagd,  13.12.1884-15.2.1962, forstinspektør. Født i Thisted, død på Skodsborg badesan., begravet Lyngby park kgd. J. tog alm. forberedelseseksamen 1901, blev forstkandidat 1908. Efter soldatertjenesten hjemsendtes han som løjtnant 1909. 1909–19 var han skovrider på Snogeholm gods i Skåne, 1919–57 forstinspektør på Bregentved, og 1926–58 desuden tilsynsførende skovrider for skovene under Seinhuus og 1945–62 for Egholm skov. Ved sin tiltræden på Bregentved overtog J. et særdeles velplejet skovdistrikt som L. A. Hauch havde sat sit præg på 1886–1915. Hauch havde hvert år anlagt 9 ha egekultur og J. fortsatte i hans fodspor. Selv om stigende arbejdslønninger ikke tillod så intensive kulturmetoder som Hauch havde praktiseret var skovkulturerne på Bregentved altid velplejede i J.s funktionstid. De tætte, unge bevoksninger som var resultatet af de intensive kulturer skulle plejes med tyndingshugst, og J. gik med den største interesse op i denne opgave. Han var tilhænger af en "aktiv" tyndingshugst der medfører kraftige indgreb i træbestanden. Hans mål var at fremelske "en skov der består af kraftige, velformede og velproportionerede træer med store, friske arbejdende kroner der gennem hele omløbstiden sikrer træerne en kraftig ernæring. Derved skabes jævn årringsgang, god oprensning og retforløbende vedelementer, ringe tilbøjelighed til vanris og hurtig overvoksning af grenspor og knaster. Alt dette skulle skabe en prima rodkævle som formentlig på de nederste 10 m kan give finértræ, selv med en årringsbredde på 3–4 mm. Af træer, som her angivet, kan der i 120–130 års alder stå ca. 50 stk. pr. ha ...". Disse overvejelser førte til at J. udvalgte "hovedtræer" i de 45–50-årige egebevoksninger. Hovedtræerne er de værdifuldeste fremtidstræer, og de blev mærket således at der ved senere tyndingshugster kunne tages særligt hensyn til dem. For at følge virkningen af den aktive tyndingshugst og hovedtræernes vækst gennemførte J. kontrollerende træmålinger i den hensigt at ændre fremgangsmåderne hvis hans teorier ikke holdt stik. Siden Hauchs dage er det store Bregentved skovdistrikt blevet anset for et af landets mest veldrevne, og såvel landbohøjskolens skovbrugsafdeling som Statens forstlige forsøgsvæsen samarbejdede med distriktet. På J.s initiativ blev skovdriften på Bregentved, især egeskoven, belyst i artikler ved førende forstvidenskabsmænd i Dansk skovforenings tidsskrift 1951–61. Artikelserien sluttede med J.s egne bidrag Fra Bregentveds egeskove. I. Træartsvalg og 2. Kultur og racer hvori han beretter om skovens hidtidige drift og antyder retningslinjer for fremtiden. Selv om det var forholdene på Bregentved der blev diskuteret er artikelserien af almen forstlig interesse. J. var en fremragende jæger og hundekender og gjorde inden for avlen af den engelske setter et betydeligt arbejde. Blandt J.s mange tillidshverv kan nævnes: medlem af den forstlige forsøgskommission 1920–45, censor ved skovbrugseksamen 1932–53, formand for Danske forstkandidaters forening 1942–47, medlem af bestyrelsen for Dansk skovforening og formand for foreningens handelsudvalg og træindustriens eksportfond 1928–34, medlem af bestyrelsen for skovbrugets arbejdsgiverforening for Sjælland 1930–45, formand for Engelsk setterklub i Danmark 1926–36.

J. var en af tidens mest betydende forstmænd og hans menneskelige egenskaber: venlighed, hjælpsomhed, munterhed, medførte at hans ideer om skovdriften, således som han udøvede den på Bregentved fik stor betydning. Hans tanker, især om tyndingshugst, vandt navnlig frem gennem hans mundtlige indlæg i forstlige drøftelser på ekskursioner og ved møder. De få skriftlige arbejder han har efterladt er dog tilstrækkelige til at hans ideer står klart for eftertiden. Foran er nævnt hans bidrag til artikelserien 1951–61. En planlagt artikel om tyndingshugst nåede han ikke at skrive, man principperne har han beskrevet i The aetive method of thinning (Thinning problems and practices in Denmark, World forestry series, State university af New York, 1954). J. var æresmedlem af Danske forstkandidaters forening, af Sjællandske skovfogedforening, og af Engelsk setterklub i Danmark samt af Svenska setterklub.