Dansk Biografisk Leksikon

P. Chr. Hanssen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

P. Chr. Hanssen, Peter Christian Hanssen,  25.11.1892-17.4.1978, gårdejer. Født i Sønderborg, død i Åbenrå, begravet på Bjolderup kgd. Efter præliminæreksamen blev H. uddannet ved landbruget, men måtte som andre unge sønderjyder deltage i den første verdenskrig som tysk soldat. Ved krigens afslutning blev han medlem af det internationale politikorps i grænselandet og genoptog derefter trods varig høreskade fra krigen sin landmandsuddannelse der omfattede bphold på Tune landbrugsskole. Som søn af den kendte sønderjyske politiker H. P. Hanssen var H. opvokset i et ikke-landbohjem, men valgte altså alligevel landmandstilværelsen. Han startede som selvstændig på en ejendom i Nybøl ved Hjordkær og flyttede et par år senere til Nygård ved Bolderslev hvor hans livsgerning som landmand kom til at ligge. Han øvede samtidig en stor indsats for det sønderjyske landbrug. Således var han i over 30 år formand for Åbenrå amts landboforening og blev landsdelens repræsentant i bestyrelserne for Foreningen af jydske landboforeninger og De samvirkende danske landboforeninger. Endvidere sad H. i bestyrelsen for Åbenrå andelssvineslagteri, og han var i mange år landboforeningernes repræsentant i Eksportsvineslagteriernes salgsforenings bestyrelse, løvrigt var han medlem af landeværnets bestyrelse og mangeårigt medlem af amtsrådet. H. var en idérig personlighed der lagde vægt på det menneskelige og gerne fulgte sit eget hoved. Han nød sine kollegers fulde tillid og blev 1965 tildelt Det kgl. danske landhusholdningsselskabs store sølvbæger som anerkendelse for sin store indsats i grænselandets landbrug efter genforeningen.

Familie

Forældre: politiker H. P. H. (-Nørremølle) (1862-1936) og Helene Lucie Iversen (1860-1935). Gift 25.5.1918 i Ensted med Margrethe Hansen, født 29.9.1893 i Sdr. Hostrup, død 17.9.1979 i Tinglev, d. af gårdejer Jes Peter H. (1861-1932) og Bothilla Hansen (1854-1936).

Udnævnelser

R. 1952.

Bibliografi

Erling Mortensen: De viste vejen, 1969 232. C. Poulsen og Holger J. Hansen i Sprogforen.s almanak, 1979 126-28. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
landboforeninger
det mellemstore landbrugs faglige organisationer. De ...Artikel i Den Store Danske
præliminæreksamen
(1. led af fr. préliminaire 'indledende, forberede ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CThom
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki