Ingeborg Skeel

Ingeborg Skeel,  ca. 1545-17.10.1604, godsejer. Død på Voergård ved Sæby, begravet i Voer. Efter flere års forhandlinger med kongen fik S. og hendes mor 1578 mageskiftebrev på Voergård for Nygård. S. og hendes mand synes derefter at have boet på Voergård som hun blev eneejer af ved moderens død, og som hun synes selv at have administreret med stor myndighed. I årene 1588–91 opførte hun her den endnu bevarede pragtfulde renæssanceborg, de under Voergård og Asdal hørende kirker lod hun restaurere og delvis forsyne med nyt inventar og endvidere oprettede hun 1583 et hospital i Sæby hvilket dog gik til grunde ved hendes død, fordi Otte Banner ikke havde medunderskrevet gavebrevet. Samtidig med sit ægteskab overtog Otte Banner det vidtspredte Sejlstrup len, og 15.8. fik han og hustru livsbrev på lenet som S. administrerede til sin død. Endvidere havde hun fra 1586 forleningen af Amtofte (Thy) og Strekhals gods (Mors), og ved køb udvidede hun sine private besiddelser. Hendes virkelyst spores også i at hun drev betydelig handel med korn og andet; 1598 leverede hun mursten til bygning af Koldinghus, og 1587 klagede borgere i Ålborg over at hun drev landprang, holdt telt på markederne hvor hun solgte forskellige varer, bl.a. tysk øl, og at hun havde købmandshandel i Jelstrup og Rakkeby sogne. Hendes store byggeforetagender og energiske ledelse af gods og len medførte nødvendigvis store krav til fæstebønderne, og det er vel disse byrder der har ladet den folkelige overlevering skildre fru Ingeborg som en gerrig og ondsindet kvinde. Historien ved intet nedsættende at berette om hende, og at hun i sin alderdom tog to spæde adelsbørn til sig vidner vel nærmest om et mildt sind.