Morten Iversen Qvistgaard

Morten Iversen Qvistgaard,  15.5.1732-9.9.1798, godsejer. Født på gården Skikkild i Vejrum, død på Gerdrup, begravet i Boeslunde. Q. blev som halvvoksen sendt til Sjælland og holdt i Frederiksborg lærde skole, hvorfra han 1750 dimitteredes. Han fortsatte på universitetet, men indstillede tilsyneladende studierne efter et års tid, idet han sluttede med en såkaldt 2. eksamen (filosofikum). Q. gennemgik derpå en praktisk uddannelse som landmand på gårdene Turebyholm, Gisselfeld og Hagestedgård, hvorefter han 1756 i en alder af 24 år forpagtede Brattingsborg på Samsø. 1760 købte Q. godserne Gerdrup og Lyngbygård i Eggeslevmagle sogn samt Boeslunde kirke, i alt ca. 900 tdr. hartkorn for 52 000 rdl., 1774 købte han Espe gods i Boeslunde sogn på ca. 235 tdr. hartkorn for 18 450 rdl., endvidere (1775) 40 tdr. hartkorn af det forrige antvorskovske rytterdistrikt samt (1782) Gimlinge kirkegods på ca. 35 tdr. hartkorn. Q. boede fast på Gerdrup til sin død, til stadighed engageret i sine godsers bestyrelse og energisk arbejdende for fremskridt inden for landvæsenet. Således påbegyndte han i 1760erne et omfattende udskiftningsprojekt. Q. var i over 30 år landvæsenskommissær i Antvorskov-Korsør amter, og i 28 år sad han som medlem af amtets ekstraskattekommission. Med sin store erfaring som praktisk landmand påkaldte han sig regeringens opmærksomhed, og han fik, formentlig på anbefaling af J. O. Schack Rathlou, 1786 sæde i den store landbokommission. Det er for sin virksomhed i forbindelse med landbokommissionsarbejdet Q. er blevet husket, og her i særdeleshed på grund af den åbne strid der opstod mellem Q. og Christian Colbiørnsen. Q.s standpunkter i spørgsmål om retsforhold mellem fæster og godsejer og om stavnsbåndets ophævelse placerede ham i offentlighedens bevidsthed som det mest reaktionære medlem af den store landbokommission. Han kastede sig ud i offentlig polemik med Colbiørnsen om disse meget vigtige landboanliggender, hvilket gav ham prædikat af patriarkalsk godsejer og modstander af enhver forandring. Imidlertid fremstår der, ved at undersøge Q.s egen private godsdrift, et helt anderledes og mere nuanceret billede af manden. Han var her den forstandige og fremsynede godsejer der hele tiden stræbte efter at ophjælpe bonde og agerbrug, men han foretrak besindighed og afviste at kaste sig ud i det farligt eksperimenterende. – 1786 søgte Q. forgæves optagelse i adelstanden (under navnet Q. de Rettungen). – Kammerråd 1764. Virkelig justitsråd 1775. – Sønnen Peter Christoffer Qvistgaard, født 16.4.1775, død 29.8.1807 blev student 1791 og overtog, skønt yngste søn, Gerdrup og Lyngbygård. 1802 blev han uden militær uddannelse kaptajn og kompagnichef ved det nyoprettede landeværn. Under forsøg på at få det uøvede og uvillige mandskab til at yde de engelske tropper modstand i træfningen ved Køge 1807 blev han dræbt af en fjendtlig kugle. St. St. Blicher viede ham en af sine "Bautastene" og en mindestøtte med inskription blev rejst i skoven ved Gerdrup. Kommerceråd 1799. –