Dansk Biografisk Leksikon

Johs. Dons Christensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Johs. Dons Christensen, Johannes Dons Christensen,  22.10.1907-10.3.1987, landbrugsskoleforstander, organisationsleder. Født i Vinding ved Vejle. D.C. er student fra Vejle 1925 og landbrugskandidat 1932. 1932-33 var han lærer ved Rødding højskole, 1933-43 ved Ladelund landbrugs- og mælkeriskole og samtidig assistent, senere konsulent ved Kolding omegns og Kolding vesteregns landboforeninger. 1943-61 var D.C. forstander for Ladelund. Allerede som ung lærer gjorde D.C. sig bemærket som skolemand og gennem sin foredrags- og konsulentvirksomhed i bredere landbrugskredse, og som forstander placerede han sin skole centralt i det landbrugsfaglige uddannelsessystem, og hans ord og meninger fandt vej til mange landbrugere. D.C. engageredes derfor snart i landbrugets organisationsliv. 1945-62 var han formand for Kolding omegns landboforening, men hans hovedindsats har ligget indenfor landbrugets andelsvirksomhed. Som bestyrelsesmedlem i Kolding andelssvineslagteri indvalgtes han 1953 i andelssvineslagteriernes fællesbestyrelse, blev næstformand 1958 og formand n.å., hvormed fulgte formandsposten i Eksportslagteriernes salgsforening. I landbrugsrådet, hvor D.C. var indtrådt 1958, valgtes han 1961 til vicepræsident efter Søren Overgaard som han s.å. afløste som formand for andelsudvalget. Omkr. 1960 havde D.C. opnået en central placering i dansk landbrug, og som konsekvens af hans stærke engagement i organisationsarbejdet forlod han 1961 Ladelund og købte s.å. Stendetgård ved Haderslev. I andelsudvalget støttede han intensiveringen af oplysningsarbejdet og virkede aktivt for en tilpasning af andelsbevægelsen til de nye struktur- og organisationsformer. Han var aktiv i omdannelsen af Landbrugets afsætningsudvalg 1961, og som leder af andelssvineslagterierne gik han stærkt ind for øget koordination og samarbejde med den private sektor og indenfor andelssvineslagteriernes egne rækker, også i afsætningsleddet. Han har medvirket ved de nyskabelser, bl.a. containertransporten af bacon til Storbritannien, der skete i 1960erne indenfor afsætningsleddet. Svineproduktionen har i den periode D.C. har stået som slagteriernes førstemand fået en stadig mere fremtrædende plads i landbrugets økonomi, og der er blevet stillet fortsatte krav om effektivisering af produktion og afsætning. D.C. har markeret sig som en leder der har haft vilje og evner til at føre udviklingen, fremfor at lade sig føre af den. Betydelig arbejds- og samarbejdsevne, sprogkundskaber og repræsentative egenskaber har hørt til D.C.s aktiver, og han har nydt en høj grad af tillid fra brede kredse indenfor dansk landbrug. Efter en alvorlig sygdom i efteråret 1974 har D.C. afviklet alle sine tillidshverv og helliget sig driften af Stendetgård.

Familie

Forældre: sognepræst Hans Christian C. (1862-1930) og Kirstine Elisabeth Larsen (1878-1963). Gift 2.9.1936 i Brahetrolleborg k. med Signe Gundorph Jørgensen, født 8.2.1913 i Brahetrolleborg sg., d. af lærer og organist Hans Christian Carl G. J. (1874-1937) og Anine Marie Pedersen (1881-1935). – Bror til Henrik D. C.

Udnævnelser

R. 1961. R1. 1966. K. 1972. K1. 1975.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Jacob A. Buksti: Et enigt landbrug?, 1974. Andelsbl. 13.10.1977 484. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Vinding
danske slægter, se Winding . ...Artikel i Den Store Danske
koordination
(lat. coordinatio ), det at få forskellige dele til ...Artikel i Den Store Danske
effektivisering
(se effektivisere ), det at effektivisere. ...Artikel i Den Store Danske
tilpasning
adaptation , ændring hos en organisme, fx i ad ...Artikel i Den Store Danske
landbrugskandidat
betegnelse indtil 1961 for agronom . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CBjoe
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki