Dansk Biografisk Leksikon

J. Christensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

J. Christensen, Jens Christensen,  8.8.1788-24.10.1856, landmand, politiker. Født i Voldum, død sst., begravet sst. C. deltog i det holstenske felttog 1813 som dragon, fæstede 1815 fædrenegården (under Clausholm gods) og blev hoverigørende bonde og en udmærket dygtig landmand; især drev han høravl og stort havebrug, havde planteskole af frugttræer og fik gentagne påskønnelser af Landhusholdningsselskabet i hvis ånd han virkede som oplyst foregangsmand på sin egn, ivrig også for at udbrede kundskab og dygtighed blandt sine omgivelser. 1842 tilbød han (forgæves) det nævnte selskab at oprette en landbrugsskole på sin gård; han mente at der i hvert amt burde være en sådan skole for unge bondesønner. Fra 1840 fejrede han gennem flere år dronning Caroline Amalies fødselsdag (28.6.) ved afholdelse af en folkefest i sin have. 1848 blev han kongevalgt medlem af den nørrejyske stænderforsamling og var den eneste bonde blandt de kongevalgte i den grundlovgivende rigsforsamling. 1849-52 var han folketingsmand for Hørningkredsen. Politisk hørte C, der endnu i rigsdagen kunne betegne sig som "en gammel hoveribonde", til bondevennerne.

Familie

Forældre: gårdfæster Christen Nielsen Aal (1722-1806, gift 1. gang med Anne Nielsdatter, ca. 1704-83) og Anne Cathrine Alexandersdatter (1751-1816). Gift 15.7.1814 i Voldum med Kirsten Andersdatter, døbt 16.10.1791 i Voldum, død 13.10.1866 sst., d. af gårdfæster Anders Rasmussen Vestergaard (1747-1809, gift 1. gang med Maren Rasmusdatter, ca. 1753-86) og Mette Madsdatter (ca. 1759-1819).

Ikonografi

Foto i folketinget efter brændt mal.

Bibliografi

D. E. Rugaard: Fremragende da. bønder, 1871 263-70. Alex. Rasmussen i Saml. til jydsk hist. og top. 4.r. II, 1915 53-153.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
planteskole
virksomhed, der beskæftiger sig med produktion og t ...Artikel i Den Store Danske
Landhusholdningsselskabet
se Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab . ...Artikel i Den Store Danske
Clausholm
  sædegård 12 km sydøst for Randers. Clausholm ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HaJen
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki