Dansk Biografisk Leksikon

Einar Grønholt Pedersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Einar Grønholt Pedersen, Einar Theodor Grønholt Pedersen,  4.3.1907-1.8.1986, boghandler. Født i Randers (Skt. Peders). Efter sin konfirmation 1922 kom den tidligt boginteresserede G.P. i lære i en af fødebyens boglader. 1927-28 opholdt han sig i fagligt og almen-kulturelt studieøjemed i Paris. 1928-31 var han medhjælper hos J. Frimodt i Kbh. og beskæftigede sig dér både med boglade og forlag. Med denne alsidige uddannelse bag sig indtrådte G.P., der efterhånden havde fattet forkærlighed for antikvarboghandel, 1932 som medejer af Magnus Hansens antikvariat som han det følgende år overtog som eneejer. 1934, da han måtte se sig om efter nye lokaler, erhvervede han Jeppe Poulsen Skadhauges antikvariat i Fiolstræde med ret til at beholde firmanavnet. Lokalerne nyindrettedes, og til det moderne boghus der herved opstod knyttedes 1940 et forlag der bl.a. udgav et meget nyttigt skønlitterært forfatterleksikon, flere værdifulde optryk og et stort antal børnebøger. Handel med nye bøger kunne først tilføjes 1945 efter en årelang strid med Forlæggerforeningen der af hensyn til bevarelsen af den faste bogladepris nægtede antikvarer antagelse som boghandlere selv når de var i besiddelse af de krævede faglige forudsætninger. 1943 anlagde G. P. sag mod foreningen ved Østre landsret hvor han tabte, men året efter vandt han ved højesteret. I det faglige organisationsarbejde har G. P. været sine standsfaeller en god mand. 1937-42 var han medlem af styrelsen for Den danske antikvarboghandlerforening, 1946-62 var han dens energiske formand; som delegeret har han repræsenteret den ved en mængde internationale kongresser. Ved foreningens 40-års jubilæum 1960 var han medredaktør af værket Læsningens Glæde I–11. G.P. var 1948 medstifter af "Ligue internationale de la librairie ancienne"; medlem af Comité executif 1948-59, ærespræsident 1975. 1948-73 medlem af Kristeligt dagblads bestyrelse. 1973 afstod han sin forretning til Einar Harcks antikvariat, ejet af G. E. C. Gads fond.

Familie

Forældre: tømrermester Niels Peder P. (1873-1943) og Johanne Margrethe Wrist (1879-1964). Gift 17.il. 1935 i Charlottenlund (Messiask.) med Anna Lise Schøtt Rasmussen, født 15.10.1911 i Horsens, d. af direktør Lorentz Peder R. (1880-1968) og Frederikke Schøtt (1872-1954). Ægteskabet opløst.

Udnævnelser

R. 1960.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Knud Bokkenheuser: Det gamle antikvariat II, 1934. Kai Hoffmann: Bøgernes verden, 1945. Kristeligt dagbl. 28.10.1953. Politiken 2.3.1967.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
antikvarboghandel
den del af boghandelen, der varetager køb og ...Artikel i Den Store Danske
Handel
Læs om auktion, logistik, spedition. Om deklaration, ...Artikel i Den Store Danske
konfirmation
kirkelig handling, hvor unge ved overgangen t ...Artikel i Den Store Danske
antikvariat
(se antikvar ), forretning med brugte bøger. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
AlFr
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki