Dansk Biografisk Leksikon

Inga Dahlsgaard

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Inga Dahlsgaard,  19.9.1909-17.10.1989, programredaktør. Født i Nykøbing Mors. D. flyttede 1927 til Kbh. hvor hun 1929 tog studentereksamen og derefter blev optaget på tandlægehøjskolen. Fra 1932-1947 virkede hun som tandlæge. 1949 blev hun ansat i Statsradiofonien og arbejdede her - fra 1964 som programredaktør og souschef i kultur- og aktualitetsafdelingen - indtil hun 1974 forlod Danmarks radio. D. var allerede som ganske ung stærkt interesseret i politiske og sociale spørgsmål. Fra 1949 til 1965 var hun medlem af Socialpolitisk forenings forretningsudvalg. Efter at hun 1934 var blevet medlem af Dansk kvindesamfund blev det især kvindernes problemer hendes indsats koncentreredes om. Fra 1944 til 1965 var hun medlem af DKs hovedbestyrelse og 1948-1959 af Danske kvinders nationalråds styrelse. I årene 1945-1962 var hun redaktør for "Kvinden og Samfundet" der spillede en betydelig rolle som opinionsdannende organ. Her fik hun i utallige ledere anvendelse for sin sans for de problemer der var oppe i tiden og sin evne til at formulere problemer og standpunkter klart og overbevisende. 1945 skrev D. en pjece Lige Løn for Mand og Kvinde. Her pegede hun bl.a. på kvindernes utilstrækkelige løn også i de udprægede kvindeerhverv og fremhævede betydning af kvindernes uddannelse og erhvervsvalg for deres placering på arbejdsmarkedet. Samme år skrev hun - i samarbejde med sin mand - en pjece Skat og Ægteskab. I denne fremlægges en række kendsgerninger, og der argumenteres for særskilt beskatning af den gifte selverhvervende kvindes indtægt. Samtidig fremhævedes det urimelige i den umyndiggørelse de dagældende skattelove indebar for gifte kvinder. De tanker D. dengang gjorde sig til talsmand for blev i hovedsagen realiseret, men først efter en årrække. Det var hendes opfattelse at selverhvervende kvinder ofte fik mere forståelse af tidens problemer end de kvinder der gik meget op i de huslige sysler. Efter hendes opfattelse kunne deltidsarbejde derfor være ønskeligt for kvinder med små børn.

1945 rejste den ugifte skoleinspektør Inger Merete Nordentofts ansøgning om orlov i anledning af at hun skulle have et barn heftig diskussion. D.s opfattelse var at enhver kvinde måtte have ret til at få et barn, også udenfor ægteskab. Dette standpunkt kunne dengang ikke blive Dansk kvindesamfunds. Men også her blev D.s synspunkt senere alment accepteret. - D. modtog 1959 Ingrid Jespersens legat for sin indsats i kvindesagen.

I de første år D. virkede i Statsradiofonien beskæftigede hun sig især med kvindespørgsmål, herunder dog også med sociale problemer. En rejse til Ceylon 1955 gav stødet til en række udsendelser og foredrag m.v. om ulandene - ikke mindst kvindernes situation - både i Asien, Afrika og Sydamerika. Fra 1966 har hun været medlem af rådet for internationalt udviklingssamarbejde. Blandt D.s mange hverv i kommissioner m.v. skal omtales at hun fra 1964 har været formand for Statens husholdningsråd. Efter at D. forlod Danmarks radio har hun redigeret bogen Kvindebevægelsens Hvem-Hvad-Hvor og skrevet flere af bogens afsnit samt et stort antal af de i den indeholdte biografier.

Familie

Forældre: lærer, forfatter Christen Severin Marius D. (1879-1941) og Dagmar Jensen (1878-1948). Gift 25.11.1936 i Kbh. (b. v.) med departementschef Erik Ib Schmidt, født 5.3.1911 på Frbg., s. af direktør Carl Holger S. (1866-1924) og Ellen Thomsen (1879-1916).

Ikonografi

Foto.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Inga Dahlsgaard
Inga Dahlsgaard
1909-1989, dansk tandlæge, redaktør og kvindesagspol ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
umyndiggørelse
personlig umyndiggørelse , overførsel af rådighed ...Artikel i Den Store Danske
Ceylon
tidligere navn for Sri Lanka . Ceylon er kolonitide ...Artikel i Den Store Danske
Statsradiofonien
1925-59 navn på Danmarks Radio . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
KPoul
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki