Elis Strömgren

Elis Strömgren, Svante Elis Strömgren,  31.4.1870-5.4.1947, astronom. Født i Helsingborg, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). S. blev student 1887 fra Helsingborg og studerede matematik og naturfag ved Lunds univ. ved hvilket han 1898 blev dr.phil. og docent i astronomi. 1901 blev han assistent hos redaktøren af Astronomische Nachrichten i Kiel hvor han desuden 1904 blev universitetsdocent. 1907 blev han udnævnt til professor i astronomi ved Kbh.s univ. og til bestyrer af dettes observatorium. I denne stilling virkede han indtil 1940, da han nåede aldersgrænsen. Fra 1920 var han formand i Astronomisk selskab og medudgiver af Nordisk astronomisk Tidsskrift. Han var medlem af styret for det internationale Astronomische Gesellschaft 1917–30, dets formand 1921–30. Ved første verdenskrigs udbrud 1914 kom observatoriernes arbejde i store vanskeligheder, fordi det internationale bureau for astronomiske telegrammer ved Astronomische Nachrichtens kontor i Kiel måtte standse sit arbejde. S. indlagde sig stor fortjeneste af astronomien ved at han med sit kendskab til bureauets arbejde fra Kieltiden kunne få overflyttet dettes virksomhed til Kbh.s universitetsobservatorium hvor han ledede arbejdet 1914–20. Han fungerede 1920–22 som mellemmand mellem to centralbureauer og ledede efter 1922 dels det som Union astronomique internationale havde oprettet, dels en filial i Kiel. Også under anden verdenskrig formidlede han forbindelsen mellem observatorierne i de forskellige lande. 1923 afslog han en kaldelse til et professorat i teoretisk astronomi ved Berlins univ. og til at være chef for det astronomiske regneinstitut i Berlin-Dahlem.

Lige siden P.-S. de Laplaces og J. H. Lamberts dage har astronomien beskæftiget sig med spørgsmålet om kometernes kosmiske oprindelse. Henimod slutningen af forrige århundrede blev det fra forskellig side forsøgt at give et bidrag til løsningen ved at bestemme bagud i tiden de ændringer som planeterne havde fremkaldt i kometernes baner, særlig dem som nu er hyperbolske, og hvor derfor kometen synes at have sin oprindelse uden for solsystemet. Ved sin baneberegning for komet 1890 II blev S. klar over hvor vigtig den nøjagtigst mulige bestemmelse af virkningerne af disse planetperturbationer er. Hans resultat var at denne komets bane som nu var hyperbolsk, oprindelig havde været elliptisk. Problemel om kometernes kosmiske oprindelse besvarede S. stadig i tankerne og behandlede det sammen med en række medarbejdere. 1914 kunne han i san afhandling Ueber den Ursprung der Kometen udtale, at der i vort solsystem ikke synes at væie nogen komet med en oprindelig hyperbolsk bane, så at alle hidtil iagttagne kometer synes at have deres oprindelse i vort solsystem. Den evne S. havde til at skabe interesse for astronomiske problemer og finde medarbejdere til arbejder som overstiger enkeltmands kræfter, har også fremmet andre arbejder ved universitetsobservatoriet. I Tre Aartier celest Mekanik paa Københavns Observatorium, 1923 nævner han således en kreds af 49 medarbejdere som har hjulpet ham med de numeriske arbejder til hans undersøgelser af trelegemeproblemet, særlig det specielle "Probléme restreint". En grafisk fremstilling af hovedresultaterne om de fundne baneformer er ophængt i Deutsches Museum i München. En oversigt er givet i Ergebnisse der exakten Naturwissenschaften (IV, 1925). Sammen med professor H. Kreutz har udgivet en tabel over fiksstjernekoordinater anført i Astronomische Nachrichten (CXIII-CLXIII, 1886–1903). Også som lærebogsforfatter og populærastronomisk forfatter har han virket. Han har skrevet Astronomiska miniatyrer, første samling 1921, anden samling sammen med Bengt Stromgren 1927 afsnittet om astronomi i Det nittende Aarhundrede XVIII, 1925, s.m. samme en lærebog i astronomi, både udkommet på dansk (1931) og tysk (1933) samt Ole Rømer som Astronom, 1944. – S. blev medlem af Royal Society i London 1916, Kgl. svenska vetenskaps akademien 1920, Finska vetenskaps-societeten 1922, Videnskabsselskapet i Oslo 1922, Preussische Akademie der Wissenschaften i Berlin 1925, det danske Videnskabernes selskab 1927, The American Museum of Natural History i New York 1933, Kgl. fysiografiska sållskapet i Lund 1938, æresdoktor ved Greifswalds univ. 1923.