Dansk Biografisk Leksikon

Ole Maaløe

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ole Maaløe, Ole Urban Maaløe,  15.8.1914-21.5.1988, mikrobiolog. Født i Valby. M. blev student 1932, cand. med. 1939 og dr. med. 1946. 1942 blev han videnskabelig assistent ved Statens seruminstitut, serodiagn. afdeling, 1946 laborator ved instituttets serumafdeling og var 1948-58 afdelingsforstander ved dets standardiseringsafdeling tilknyttet WHOs internationale biologiske standardisering. 1951-76 var han medlem af WHOs Expert Advisory Panel og blev 1958 kaldet til det nyoprettede professorat i mikrobiologi ved Kbh.s univ. – Han var 1947 på studieophold hos professor Arne Tiselius, Uppsala, 1949 og igen 1951-52 hos professor Max Delbrück, Calif. Inst. of Techn., Pasadena, samt hos professor van Niel, Hopkins Marine Station, Pacific Grove, USA. 1966-67 var han visiting professor ved University of California, Berkeley, USA. Fra 1962 har han deltaget i Pugwash Conferences on Science and World Affairs, i en periode som medlem af styrelsesgruppen. 1965-69 var han medlem af Editorial Board for Journal of Molecular Biology. M. deltog i grundlæggelsen og opbygningen af EMBO (European Molecular Biology Organization), var formand for den komité der forberedte EMBL (European Molecular Biology Laboratory, Heidelberg) og senere formand for laboratoriets videnskabelige rådgivningsgruppe. Han var medlem af forretningsudvalget for IUPAB (International Union for Pure and Applied Biophysics) og 1979-81 formand for Committee for the Safeguard of the Pursuit of Science (under ICSU). 1980 blev han formand for det faglige råd ved Max-Planck-Institut for molekylær genetik, Berlin, og han var dansk delegat ved videnskabeligt forum, Hamburg, 1980. – M. var 1973 inviteret til Kina af Academia Sinica for at forberede udveksling af forskere og 1980 til at forelæse flere steder i Kina. I øvrigt har han deltaget aktivt i talrige internationale kongresser og symposier. – M.s litterære produktion omfatter: On the Relation between Alexin and Opsonin, 1946 (disputats), Control of Macromolecular Synthesis, N.Y. 1966, s.m. N. O. Kjeldgaard, med hvem han også har redigeret Control of Ribosome Synthesis, Benzon Symposium IX, 1975, Regulation of Protein-synthesizing Systems (i Biological Regulation and Development I, 1979). Desuden har han skrevet artikler i en række faglige tidsskrifter. – M. blev medlem af Videnskabernes selskab 1960, 1975– 81 formand for den naturvidenskabelige klasse, af Akademiet for de tekniske videnskaber 1961, af Danmarks naturvidenskabelige samfund 1960 samt af American Academy of Arts and Sciences 1968. Han tildeltes Thorvald Madsen fondens pris 1964 og Anders Jahre prisen, Oslo universitet, 1968.

Familie

Forældre: læge, dr. med. Carl Urban M. (1871-1927) og sygeplejerske Betsy Skaarup (1891-1970). -26.2.1938 på Frbg. med analytisk psykolog Karen Aase Edith Johansen, født 9.10.1916 på Frbg., d. af grosserer Axel J. (1885-1939) og Anna Edith Marie Munkvad (1888-1981).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1946 171 f.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Ole Maaløe
Ole Maaløe
15.8.1914-21.5.1988, dansk læge og molekylærb ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Anders Jahre
1891-1982, norsk skibsreder og industrimand, ...Artikel i Den Store Danske
standardisering
formulering og anvendelse af systematiske regler mhp ...Artikel i Den Store Danske
Pasadena
by i San Gabriel Valley i Californien ; 137.100 ...Artikel i Den Store Danske
Uppsala
gammel kulturby med ærkebispesæde og Norden ...Artikel i Den Store Danske
Heidelberg
by 18 km sydøst for Mannheim i den tyske dels ...Artikel i Den Store Danske
Thorvald Madsen
  1870-1957, dansk læge og bakteriolog ...Artikel i Den Store Danske
Berkeley
by ved San Francisco Bay i Californien ; 112 ...Artikel i Den Store Danske
Science
internationalt naturvidenskabeligt tidsskrift, g ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
KGH
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki