Johan Zoëga

Johan Zoëga, 7.10.1742-29.12.1788, botaniker, nationaløkonom. Johan Zoëga gik på latinskolen i Plön og fik derefter privatundervisning hos lægen J.C. Fabricius i Tønder. 1762 begyndte han at studere ved Kbh.s univ., men allerede samme år rejste han og zoologen J.C. Fabricius, lægens søn, til Uppsala for at studere under Carl von Linné. Johan Zoëga blev her i næsten to år og specialiserede sig i mosser. 1765 fik han ansættelse som assistent under G.C. Oeder ved den botaniske have ved Amaliegade. Johan Zoëga håbede på at kunne overtage Oeders stilling ved haven når Oeder selv fik en bedre stilling. Dette forhindredes af at haven blev lagt under universitetet. Johan Zoëga var derefter kun Oeders assistent ved udgivelsen af Flora Danica, men 1771 blev Zoëga på Oeders foranledning sekretær i finanskollegiets 2. departement da Oeder var blevet deputeret i finanskollegiet. Johan Zoëga foretog under Oeders overopsyn bearbejdelsen af den første danske folketælling fra 1769. Det er svært at gennemskue, hvor meget af æren for bearbejdelsen der skal tilskrives Zoëga og hvor meget Oeder. Arbejdet var i så høj grad en succes at det fra 1773 skaffede Johan Zoëga en stilling som renteskriver i rentekammerets fynske kontor, selv om Oeder efter J.F. Struensees fald havde måttet forlade centraladministrationen.

På grund af Johan Zoëgas specielle viden koncentreredes arbejdet med den løbende befolkningsstatistik for hele monarkiet nu i fynske renteskriverkontor. Johan Zoëga avancerede. 1779 blev han kommitteret i rentekammeret og 1784 deputeret i finanskollegiet. Efter ændringerne i finansstyrelsen dette år blev han medlem af det nye finanskollegium og af finanskassedirektionen. 1773-75 havde Johan Zoëga været sekretær for enkekassekommissionen og 1782 blev han medlem af direktionen for den almindelige enkekassse. Johan Zoëga var fra 1778 sekretær for kvægsygekommissionen og fra 1779 for en kommission der undersøgte flådens økonomi. Johan Zoëga var en af hovedmændene bag planerne om at skabe et pengevæsen i hertugdømmerne med sedler der var indløselige med sølv, selv om dette ville betyde en adskillelse mellem pengevæsenet i kongeriget og i hertugdømmerne, da man ikke mente at noget sådant samtidig kunne gennemføres i kongeriget. Som indlæg i diskussionen for og imod ændringen af pengevæsenet i hertugdømmerne formulerede Johan Zoëga en generel økonomisk teori i værket Forsøg til at udvikle faste Begreb om Arbeide og Handel, 1787 (tysk udg. s.å.). Heri fremsættes tanker der ligner Adam Smiths, selv om Johan Zoëga ifølge en omtrent samtidig kilde ikke skulle have læst Adam Smith. Johan Zoëga fremsætter i bogen i modsætning til den da endnu herskende merkantilistiske tankegang den opfattelse, at der i et land ikke bør produceres varer der ikke frit kan konkurrere med tilsvarende importerede, og at statens indflydelse på erhvervslivet generelt måtte formindskes.

Johan Zoëga var fra barndommen svagelig og led af rygradskrumning. Til trods herfor var hans arbejdsindsats indtil hans tidlige død stor.