Dansk Biografisk Leksikon

Caspar Henrik Wolfsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Caspar Henrik Wolfsen, Caspar Henrik Wolffsen (Wulfsen),  16.12.1781-29.11.1836, kaperkaptajn, toldinspektør. Født i Rønne, død sst., begravet sst. Som ung for W. til søs, og 21 år gammel blev han selv skibsfører og sejlede på Vestindien. Da krigen med England brød ud 1807 fik han overdraget en kaper Mandal, og senere førte han kaperen Danneskjold efter at have overdraget Mandal til en bror. Med disse fartøjer opbragte han et betydeligt antal engelske skibe, og selv om han ofte kom i en vanskelig situation, forstod han ved snarrådighed og tapperhed at unddrage sig enhver fare. Indtil 1809 havde han opbragt ikke mindre end 22 priser, og for sine mange lysende bedrifter modtog han ridderkorset. Da freden var sluttet levede W. nogle år som privatmand på sin fødeø Bornholm, men 1821 blev han toldbetjent i Rønne, og 1829 forfremmedes han til toldinspektør for Bornholm. I denne stilling viste han sig særlig virksom i bekæmpelsen af smuglere. På Bornholm spillede han fortsat en stor rolle. Han gik under navnet Ridder Wolfsen og var både en højtagtet embedsmand og en livlig selskabsmand. I Rønne fik han 1823 oprettet et teater, og han deltog personligt i opførelsen af flere stykker.

Familie

Forældre: skibsfører, senere borgerfænrik og overformynder Christian Leegaard W. (1746-1809) og Else Catharine Boss (1750-1823). Gift 1. gang 21.9.1804 i Kbh. (Nic.) med Maria Elisabeth Undall, født 4.6.1786 i Helsingør, død 22.12.1808 i Kbh. (Frue), d. af kammerherre, major, senere oberst Andreas U. (1738-95) og Charlotte Dorothea Røder (1758-1820). Gift 2. gang 25.6.1811 i Kbh. (Frels.) med Johanne Sabine (Sebine) Behrendt, født 18.12.1784 i Kbh. (Ty. ref.), død 1.7.1845 i Rønne, d. af klejnsmedemester Diderich B. (ca. 1743-1808, gift 2. gang 1786 med Sophie Hedevig Rydendahl, 1754-1824) og Johanne Sabine Tamsen (ca. 1759-84).

Udnævnelser

R. 1809.

Ikonografi

Pastel af C. Horneman. Litografi af Hårdh.

Bibliografi

M. K. Zahrtmann i Pers. hist. t. 3. r. VI, 1897 284f; 5. r. V, 1908 228f (Andr. Undalls selvbiogr.). Jul. Bidstrup: Stamtvl. over familien Koefoed, 1886 (fot. optr. 1976) 57. J. A. Jørgensen: Bornholms hist. II, 1901 (fot. optr. 1980) 220-26. Kay Larsen: Danm.s kapervæsen 1807-14, 1915 (ny udg. 1972) 72 124 168-73. H. Hjorth i Bornholmske saml. XXIX, 1943 109-52 (om slægten). V. K. Hellesen sst. XXXVII, 1960 7-35. Ewy Palm-Andréasson sst. 2. r. XI, 1977 108f o.fl.st.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Vestindien
især i historisk og kolonial sammenhæng benyttet bet ...Artikel i Den Store Danske
Mandal
(1. led af Monn , ældre navn på Mandalselva), by på ...Artikel i Den Store Danske
skibsfører
i daglig tale kaptajn , den person på et skib, der ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HJrg
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki