A.E. Sørensen

A.E. Sørensen, Adolf Ejler Sørensen,  19.9.1896-20.11.1974, skibsreder, konsul. Født på Thurø, død i Svendborg, begravet Thurø kgd. Efter realeksamen i Svendborg blev S. først hjælpelærer på Thurø før han blev ansat som toldmedhjælper i Marstal og Svendborg 1914– 18. Han forlod dog toldetaten og nedsatte sig som mægler og reder i Svendborg. Under første verdenskrig havde der været hausse i dansk skibsfart, men da efterkrigskrisen satte ind, måtte mange af bl.a. de dyrtbyggede sydfynske træskibe sælges til udlandet, til Sverige og Finland. Her så S. en mulighed. Han gik fra hus til hus og tegnede aktier og parter så Sydfyn kunne bevare noget af områdets søfartstradition. Inden udgangen af 1920erne stod han som landets største sejlskibsreder. Næsten alle fartøjer blev ejet af et særligt aktieselskab eller partrederi, S. stod for drift og befragtning. Allerede i 1930erne lagde S. grunden til rederiets Grønlandsfart som det første private rederi i moderne tid. Den sejlads udviklede sig efterhånden til en bærende kraft for rederiet. Sidst i 1930erne påbegyndte S. en modernisering al skibene. Sejlskibenes tid var forbi, og motorsejlere og dampskibe kom til. Efter krigen blev overgangen til full-powered motorskibe først for alvor indledt. Det var moderne mindre motorskibe beregnet til sejlads på verdenshavene. Foruden grønlandssejlads fik S. opbygget en fast sejlads pa Falklandsøerne i Sydatlanten. S. forstod til fulde at benytte gode tider til konsolidering og forsigtig udbygning samt reducere når fragtraterne faldt. Efter krigen blev en række af de mange sma rederiaktieselskaber der var bygget op om enkelte skibe slået sammen. Formålet var ikke blot at rationalisere, men også at skabe grundlag for den omtalte anskaffelse af større og mere moderne skibe af coaster-typen, udrustet til sejlads på verdenshavene. Herefter blev rederiaktieselskaberne Concordia og Britannia en meget vigtig del af S.s virksomhed. I de senere år ejede S. et stigende antal af de skibe han administrerede.

I en årrække var S. formand for Rederiforeningen af 1895, de mindre rederes organisation. Han havde fra sin tidligste ungdom gået ind for den konservative politik og var i mange år formand for såvel Svendborg bys som Svendborgkredsens konservative vælgerforening. 1943 blev han indvalgt i byrådet hvor han var medlem uafbrudt til 1967, og 1958–67 viceborgmester i Svendborg. S. var en årrække formand for Svendborg Bank, formand for byens handelsstandsforening, for handelsskolen og for Hotel Svendborg samt i bestyrelsen for Svendborg Skibsværft. Han var tillige medlem af direktionen for Fyns kommunale Telefonselskab og i bestyrelsen for Svendborg navigationsskole. Han var også medlem af en række ministerielle kommissioner og udvalg, således af Thyborønkommissionen og af handelskommissionens skibslåneudvalg og af kommissionen for revision af skibsregistreringsloven, af fragtnævnet og af udvalget vedr. besejling af Grønland samt af bestyrelen for Arktisk institut og for Stiftelsen Georg Stages minde. Siden 1950 var S. vicekonsul for Finland. 1955 købte han Tiselholt gods på Sydfyn.