Dansk Biografisk Leksikon

Jutta Graae

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Jutta Graae, Jutta Regitse Pilegaard Graae,  28.4.1906-25.3.1997, fuldmægtig i forsvarsstaben. Født i Hillerød (Fr.borg slotssg.). Efter realeksamen blev G. assistent i invalideforsikringsretten og derpå efter et års ophold i London ansat i Sparekassen for Kbh. og Omegn med avancement fra assistent til kasserer samt tillidsmand for kvindeligt personale. Efter besættelsen 1940 påtog G. sig hvervet som kontaktled mellem den danske efterretningstjeneste i Kbh. og Ebbe Munck i Stockholm, så en tæt strøm af mikrofilm, aftaler og pengeoverførsler m.m. passerede G.s skranke. Derved blev hun dybt involveret i illegalt arbejde med kontakt til talrige ledende modstandsfolk af mange kategorier. Hendes hjem blev illegalt mødested, fx ved et vigtigt møde forud for dannelsen af Danmarks frihedsråd. I september 1943 var G. så dybt engageret i illegalt arbejde og med så intim viden til mange sider at hun sammen med officerer fra efterretningstjenesten måtte undvige til Sverige. I Stockholm blev hun tæt knyttet til det danske modstandsarbejde dér, indtil hun oktober 1944 blev fløjet til London, attacheret general Dewing's militærmission for i januar 1945 at blive knyttet til Special Operations Executive's hovedkvarter som hjælper for Svend Truelsen. – Efter besættelsen blev G. kaldt til Washington som hjælper for ambassadør Henrik Kauffmann (1945–46), og fra 1947 knyttedes hun til forsvarets efterretningsafdeling og blev 1956 kgl. udnævnt til fuldmægtig ved forsvarsstaben, en stilling hun bestred til 1960. – Uden defineret stilling blev G. et vigtigt led i mange grene af modstandsarbejdet. Modig, rådsnar, hjælpsom og diskret blev hun en højt betroet formidler af vitale kontakter.

Familie

Forældre: direktør Julius Constantin Pilegaard G. (1876-1914) og Sigrid Christiane Sibbern Kohler (1878-1966). -13.12.1960 i Kbh. (b.v.) med godsejer Flemming Juncker, født 12. 9.1904 på Sorø Store Ladegård, Slaglille sg., s. af godsejer Poul Gunnar J. (1872-1910) og Anna Margrete Kieldsen (1871-1945).

Ikonografi

Foto.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Jutta Graae
Jutta Graae
dansk modstandskvinde, se Jutta Juncker . ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
fuldmægtig
efter 1919 stillingsbetegnelse for visse offentligt ...Artikel i Den Store Danske
avancement
forfremmelse, oprykning, fremrykning. ...Artikel i Den Store Danske
Special Operations Executive
se SOE . ...Artikel i Den Store Danske
attacheret
person, som Hofmarskallatet hhv. Udenrigsministeriet ...Artikel i Den Store Danske
Svend Truelsen
1915-1997, dansk officer og jurist. Truelsen var løj ...Artikel i Den Store Danske
efterretningstjeneste
funktion, der såvel gennem offentlige som ikke-o ...Artikel i Den Store Danske
ambassadør
chef for en diplomatisk repræsentation eller for en ...Artikel i Den Store Danske
realeksamen
afsluttende prøve efter ti års undervisning, de ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
JHaest
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki