Dansk Biografisk Leksikon

J.C. Kall

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

J.C. Kall, Johan Christian Kall,  31.1.1872-18.12.1934, filosof. Født på Frbg, død sst., urne på Vestre kgd. K. blev student 1889 fra Schneekloths skole og tog 1900 magisterkonferens i filosofi. N.å. blev han assistent ved universitetsbiblioteket hvor han virkede til sin død, fra 1907 som underbibliotekar, fra 1919 som bibliotekar. 1910 ydede han sin medvirken ved omordningen af industriforeningens bibliotek, bl.a. ved at foretage den systematiske inddeling af katalogen. 1924–25 var han medlem af udvalget vedrørende statens biblioteksvæsen. Om biblioteksspørgsmål udtalte han sig i Universitetsbibliotekets Organisation og Fremtid, 1922, Efterskrift til min Bog om Universitetsbiblioteket i Bogens Verden, 1923 og Københavns Biblioteksforhold i Tilskueren, 1924, I. 1927 offentliggjorde han Nogle statistiske Undersøgelser over Universitetsbibliotekets Benyttelse i Universitetsbibliotekets Skrifter, I. Livet igennem var han en ivrig dyrker af filosofi og skrev talrige artikler og afhandlinger i aviser (særlig "Riget" og "København") og tidsskrifter. En del af sine afhandlinger udgav han 1915 under titlen Filosofi og Religion. Som medarbejder ved Svend Dahl og P. Engelstofts Dansk biografisk Haand-leksikon I–III. 1920–26 leverede han en række omhyggeligt udarbejdede filosofbiografier. Til hans forfatterskab hører også den kritiske artikel Ved Afslutningen af "Salmonsens Konversationsleksikon" i Det ny Aarhundrede, 1908 og Breve om en dansk Officers [C. C. G. Holms] Død 1848 i Personalhist. Tidsskr. 7. rk. V, 1921. Et større filosofisk arbejde, som han samlede stof til næsten lige til sin død, og som skulle have givet en samlet fremstilling af hans tanker lykkedes det ham ikke at få udarbejdet. – Det var K.s overbevisning at den videnskabelige tænkning som "organiseret fornuft" er den menneskelige ånds sidste og højeste appelinstans på livs- og verdensanskuelsens område hvorfor han stillede sig afvisende over for enhver metafysisk eller religiøs "forklaring". "Uden nogen sinde selv at have følt trang til religion" var han stærkt interesseret i religionshistoriske og religionsfilosofiske spørgsmål og mente at forklaringen på de religiøse forestillingers oprindelse og fortsatte beståen måtte søges i den til enhver tid af de historiske forhold betingede menneskelige fantasi og i den rigdom af stemninger og stærke følelser der ledsager det religiøse forestillingsliv. K.s filosofiske forfatterskab er i sin form præget af den samme noblesse der udmærkede ham som menneske. - En bror, Rolf Kall, født 6.11.1864, død 16.11.1945, blev student 1883 og blev, efter at have påbegyndt studiet af østerlandsk historie og filosofi, 1886 sekondløjtnant og afgik 1926 som oberst. 1896–1926 var han lærer i krigskunst ved hærens officersskoles ældste klasses artilleri- og ingeniørafdelinger. Han udgav Landkrigskunst i Omrids, 1906 og Krig I–III. 1921–24. Han var dansk mester i sabelfægtning. R. 1910. DM. 1918. K2. 1924.

Familie

Forældre: postmester, senere overpostkontrollør, etatsråd Marcus David Nicolai K. (1823–1902) og Fanny Johanne Christiane Holm (1837–1924). Gift 24.5.1932 i Kbh. (b.v.) med Olga Anna Amalie Crone, født 19.4.1902 i Sakskøbing, død 28.2.1967 på Frbg., d. af dyrlæge Hans Jens C. (1874–1929) og Agnes Josephine Frederikke Rheinländer (1876–1958).

Udnævnelser

R. 1934.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

J. C. K. i Birkebladet, udg. Birkerød kostskoles saml'., 1921 nr. 1 3f. – A[lexander] T[horsoe] i Nationaltid. 27.10.1915. V. Schepelern i Vor ungdom, 1916 178–80. N. Teisen i Ugens tilskuer, 1915–16 112–14. O. Thune Jacobsen i Tilskueren, 1916 I 487–504. A. Aall: Filosofien i Norden, Kria. 1919 213f. Politiken 19.12.1934. Berl. tid. s.d. H. Boisen sst. 22.12.s.å. A. Garboe sst. 26.12.s.å. Dagens nyheder 19.12.s.å. Sv. Dahl i Bogens verden, 1935 7f. Birkebladet, 1935 nr. 1 lf. Søren Holm: Filosofien i Norden efter 1900, 1967 103. – Papirer i Kgl. bibl.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
magisterkonferens
mellemting mellem en universitetsgrad og en embedsek ...Artikel i Den Store Danske
bibliotekar
fagligt uddannet biblioteksmedarbejder, i Danmar ...Artikel i Den Store Danske
Bogens Verden
dansk tidsskrift for biblioteksvæsen, fra 1906 u ...Artikel i Den Store Danske
Universitetsbiblioteket
i København er delt i et humanistisk bibliote ...Artikel i Den Store Danske
sekondløjtnant
(af fr. 'andenløjtnant'), inden for militær yngste v ...Artikel i Den Store Danske
metafysisk
(se metafysik ), vedr. metafysik; oversanselig; vir ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
SVRa
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki