Dansk Biografisk Leksikon

Carl Vilhelm Raben-Levetzau

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Carl Vilhelm Raben-Levetzau,  10.6.1789-18.5.1870, legatstifter. Født på Dronninggård, død i Kbh. (Garn.), begravet i Beldringe. R.-L. blev student 1807 og juridisk kandidat 1811 og slog derefter ind på den diplomatiske løbebane idet han 1817-21 virkede som legationssekretær i Haag. 1820 arvede han efter sin far godset Beldringe, forlod diplomatiet og levede resten af sit liv som godsejer, ivrigt optaget af administrationen af sine udstrakte ejendomme. Efter en ældre brors død kom han i besiddelse af fideikommisgodset Bremersvold og af substitutionen for stamhuset Restrup, i hvilken anledning han 1834 antog slægten Levetzaus navn og våben. 1835-46 deltog R.-L. i stænderforsamlingerne i Roskilde, valgt af sædegårdsejerne på Sjælland, og i stænderforsamlingen 1848, valgt af sædegårdsejerne på Lolland-Falster. Til trods for at han mødte i alle sessionerne deltog han i meget ringe udstrækning i forhandlingerne. Efter enevældens afskaffelse ophørte hans politiske virksomhed. Da R.-L.s ægteskab var barnløst oprettede han og hans hustru af de meget betydelige midler de ejede, den R.-L.ske fond til fremme af sociale, velgørende, kunstneriske og videnskabelige formål. Fundatsen blev kgl. konfirmeret 15.8.1871; kapitalformuen er 1980 på over 3 mio. kr. 1876-88 virkede R.-L.s hustru som overhofmesterinde hos dronning Louise. -Kammerjunker 1812. Kammerherre 1828. Gehejmekonferensråd 1869.

Familie

Forældre: gehejmekonferensråd Frederik Sophus Raben (1745-1820) og Sophie Magdalene v. Qualen (1749-1844). Gift 1.7.1830 i Kbh. (Garn.) med senere overhofmesterinde Julia Adelaide Harriet Bornemann, født 30.6.1808 i Kbh. (Garn.), død 28.3. 1888 sst. (Garn.), d. af deputeret, senere højesteretsjustitiarius, gehejmekonferensråd Anker Vilhelm Frederik B. (1763-1854) og Harriet Parsons (1772-1866).

Udnævnelser

R. 1867.

Ikonografi

Mal. af D. Monies udst. 1851 og 1857. Litografi af I. W. Tegner, 1870. Buste af Th. Stein udst. 1875 (Fr.borg). Mal. af O. Bache.

Bibliografi

J. P. Trap: Fra fire kongers tid III, 1967 40.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Beldringe
hovedgård 4 km sydvest for Præstø. Beldringe ...Artikel i Den Store Danske
Bremersvold
hovedgård og gods (1995: 1782 ha) sydøst for ...Artikel i Den Store Danske
Restrup
tidligere hovedgård ved Aalborg, se Store Restrup . ...Artikel i Den Store Danske
Dronninggård
Næsseslottet , tidligere lystgård og stamhus ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HJrg
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki