Jens Jørgensen Seerup

Jens Jørgensen Seerup, d. mellem 6.4. og 31.8.1739, amtmand. Død på Hald, begravet i Funder k. S. var fra 1700 birkedommer og inspektør ved baroniet Rysensteen og fik 1702 fra dette gården Herpinggård som han beholdt til 1717. 1712 blev han forvalter over Dronningborg ryttergods og fik kort efter tillige bestyrelsen af Mariager klosters gods der ved hans ivrige medarbejde var blevet sekvestreret 1713 og derpå mod en ringe erstatning dømt tilbage til kronen. Ved nytår 1715 forelagde han kongen plan om at bortsælge det dårligste, mest spredte ryttergods i landet, men samtidig ved køb af proprietærgods og benyttelse af tilbagekøbs- (relutions-)retten til det i tidligere tid til kronens kreditorer bortsolgte gods at danne nye, samlede områder. Sammen med etatsråd Ole Krabbe, under stadigt, yderst virksomt medarbejde af kongen personlig var S. fra 1716 den drivende kraft ved salg, køb og tilbagekøb af gods for vældige summer og gav yderligere stødet til oprettelsen af nye rytterdistrikter, omfattende omtrent 1/5 af landets hartkorn (tre i Jylland, et på Fyn og fire på Sjælland samt Møn). Han gennemførte disse forandringer uden smålig skelen til midlerne, men søgte næppe personlig vinding. Omlægningen betød en afgørende rationalisering af kronens virksomhed som godsejer. Flere år igennem stod han højt i kongens gunst, blev 1716 amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager amter, men ved sin hensynsløse iver for kronens fordel skabte han sig fjender blandt godsejerne, og kongen unddrog sig efterhånden hans indflydelse. 1725 fik han lejlighed til at udtale sig om de selvejende bønders rettigheder og pligter og viste atter sit indgående kendskab til landboforhold og sin iver for at skaffe kronen indtægter. Ved tronskiftet 1730 mistede han sine embeder. 1717–36 ejede han Hald gård og gods, og han ejede en tid gården Boller i Romlund sg. samt hovedgården Sejlgård i Funder sg. i hvis kirke han indrettede sig begravelse. Han udgav 1728 morgen- og aftenandagter (optrykt 1734). – Justitsråd 1717. Etatsråd 1728.