Erik Torm

Erik Torm, Erik Jensen Torm,  11.9.1684-23.2.1764, borgmester, politimester i Kbh. Født på Østergård, Salling, død i Kbh., begravet i Frue k. T. er et eksempel på den såkaldte "lakajisme" der var en udbredt skik inden for det offentlige embedsvæsen i 1700-årene, indtil det blev afskaffet ved kabinetsordre af J. F. Struensee. Men T. hørte til dem der i rimelig grad var sit embede voksent. Han blev student 1697, men havde ikke råd at fortsætte studierne; i stedet blev han 1710 lakaj hos Frederik IV, og efter at han 1714–27 havde virket som regimentsskriver kom han påny i kongens personlige tjeneste som livkarl. Her faldt det i hans lod 1729 at redde kongen ud af Gjethuset efter at en kanon under afprøvning var eksploderet. Begivenheden har han selv skildret i et skrift hvori han også gengiver træk til belysning af Frederik IVs person. Belønningen for tro kongetjeneste kom da T. fra 1.1.1731 blev udnævnt til politimester og borgmester i Kbh. Selv om han til embedet kun medbragte sin sunde fornuft røgtede han sine offentlige hverv til almindelig tilfredshed i en menneskealder. Fra 1751 blev han aflastet som politimester af svigersønnen Fr. Horn, der 1761 "arvede" dette embede. Trods manglende juridisk uddannelse voterede T. 1743–59 i højesteret. Som medlem af teaterdirektionen 1754–55 var han med til at udstede "Instruktion for Trouppen ved den danske Skueplads i Kjøbenhavn" 28.12.1754 Efter L. Holbergs død. Anonymt udgav han Kort Underretning om Ager-Dyrkning og andet som henhører til Land-Væsenet, 1757 (ny udg. 1762). – Justitsråd 1737. Etatsråd 1747. Virkelig etatsråd 1760.