C.F. Jacobi

C.F. Jacobi, Christian Frederik Jacobi,  12.3.1739-11.11.1810, embedsmand, forfatter. Født i Asminderød, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). J. blev student 1754 fra Herlufsholm og tog 1760 juridisk eksamen. 1762 tiltrådte han en udenlandsrejse til Tyskland, Holland og Frankrig og studerede navnlig sprog og litteratur i Göttingen, Leiden og Paris. 1766 blev han pagehovmester hos Juliane Marie, 1770 assessor i hof- og stadsretten, 1772 i højesteret. 1772–84 var han desuden oplæser for Christian VII, 1773–78 medlem af Det kgl. teaters direktion og 1778–84 af teatrets overtilsynskommission. Med sin litterære kultur øvede J. en gavnlig indflydelse på teatrets styre. Han oversatte bl.a. stykker af A. C. Destouches og C. Goldoni og fik 1783 opført en original, anonym toaktskomedie Curen som imidlertid ikke gjorde lykke. Et varigt minde om J. er den devise der efter hans forslag siden 1774 har prydet teatrets proscenium: Ei blot til Lyst. Til hans teaterhistoriske fortjenester hører det også at det var på hans initiativ, Johannes Ewalds Balders Død 1778 fik sin uropførelse på Hofteatret. – Efter i to år at have været medhjælper hos Henrik Hielmstierne overtog J. 1776 posten som sekretær i Videnskabernes selskab; i denne egenskab udkastede han 1777 den endelige plan for selskabets danske ordbog. Da J., der var langt mere skønlitterært end videnskabeligt indstillet, i tidens løb kom i disharmonisk forhold til selskabets yngre medlemmer, nedlagde han sekretærhvervet 1795 og beholdt kun kassererforretningerne. Af Danske selskab var han medlem 1781–98. – Af J.s forfatterskab kan endnu nævnes hans i sin tid højt berømmede, prisbelønnede Lovtale over Ærkebiskop Absalon, et stykke effektfuld retorik i franskklassisk stil, og Sapphos Brev til Phaon, en engelsk-påvirket oversættelse efter Ovid (begge i Forsøg i de skiønne og nyttige Videnskaber, 8.st. 1770), desuden mindetaler i Videnskabernes selskab over Henrik Hielmstierne, B. W. Luxdorph og P. C. Abildgaard samt en række mindre digte, fx den rimfri klopstockske ode Til Beltet, rettet mod F. L. Stolbergs Mein Vaterland. – I litteraturhistorien indtager J. en beskeden plads, men han har haft smag og sans for den sproglige gennemarbejdning. -Justitsråd 1773. Etatsråd 1776. Konferensråd 1781.