Rasmus Rasmussen

Rasmus Rasmussen, d. .1707, kancelliforvalter. Død i første halvdel af 1707. Som ung kom R. i kansler Christian Thomesen Sehesteds tjeneste som håndskriver (sekretær), og 1652 blev han kancellitjener i danske kancelli; undertiden kaldes han dog også fyrbøder. 1657 fik han løn ligesom renteskriverne og kaldes nu stadig kancelliforvalter. Som sådan har han indlagt sig store fortjenester. Førelsen af kopibøgerne var i slutningen af Christian IVs og begyndelsen af Frederik IIIs regering blevet i høj grad forsømt; koncepterne indførtes meget ufuldstændigt og uordentligt, og til sidst hørte man op at føre registranterne. Under Kbh.s belejring hvilede forretningerne næsten helt, og R. benyttede nu sin frihed til at bringe orden i arkivet; han samlede alle koncepterne, ordnede dem og indførte dem i protokoller. Udarbejdelsen af omhyggelige registre til protokollerne skyldes også R.s initiativ; de tidligere havde været i høj grad mangelfulde, hvorimod hans tjente som mønstre i den følgende tid. R. beklædte sit embede til sin død og var en meget formående mand i kancelliet. Han er forfatter af et skrift, Den syvende Slægts Aminde, en slags årbog for årene 1601–64 der dog aldrig er blevet udgivet, men findes i en række afskrifter fra 1700-årene i Det kgl. bibliotek. Han var en tid ejer af St. Kannikegård (Bornholms sønder hrd., solgt 1682).