Dansk Biografisk Leksikon

Jens Svendsen Bryms

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Jens Svendsen Bryms, d. ca. 1416, rigskansler. Levede endnu 11.12.1415. B. tilhørte en så godt som ukendt adelsslægt. En "Johannes B." forekommer 1383 som vidne, 1394 som kancelliskriver i diplomatisk sendelse til Hansestæderne; identiteten med den senere rigskansler er højst sandsynlig. Rigskanslerembedet synes B. at have beklædt allerede 1396, selv om han først 1399 udtrykkelig nævnes med justitiartitlen. Som følge af sin embedsstilling anføres han som vidne i mangfoldige af datidens aktstykker; og i egenskab af justitiar deltog han aktivt i den lange række godskøb hvorved dronning Margrethe på en gang styrkede kronens og svækkede adelens magt; han har påtegnet omtrent hvert eneste af de pågældende skøder. 1421 erklærede Erik af Pommern på Sjællands landsting at B. ligesom sin da afdøde eftermand Peder Falster havde beseglet nogle breve der "ej var aldeles skellige"; tilsyneladende sigtes her til misbrug af rettertingsseglet, men hvorvidt denne anklage var berettiget er uvist. Om B.s personlige forhold vides næsten intet. Han synes at have erhvervet Sædinge på Lolland fra kronen; dels ses han nemlig at have holdt retterting på denne gård, dels tilhørte den 1439 en Bertel B. der sandsynligvis er hans søn.

Bibliografi

Repertorium diplomaticum, udg. Kr. Erslev, U-IV, 1896-1912. Danm.s gamle personnavne, udg. Gunnar Knudsen, M. Kristensen og R. Hornby, II, 1, 1949-53 128. - Will. Christensen: Dansk statsforvaltn. i det 15. årh., 1903.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
retterting
se Kongens Retterting . ...Artikel i Den Store Danske
Margrethe
Margrete , i formen Margaretha et af middela ...Artikel i Den Store Danske
Pommern
(efter polsk Pomorze ), historisk landskab ved ...Artikel i Den Store Danske
rigskansler
bl.a. embedstitel i Østrig-Ungarn, i zartidens R ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HBruun
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki