Dansk Biografisk Leksikon

Hans Tabor

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hans Tabor, Hans Rasmussen Tabor,  25.4.19222003, udenrigsminister, ambassadør. Født i Kbh., begravet på Frederiksberg ældre kirkegård. T. blev student fra Birkerød statsskole 1940 og cand.polit. 1948. Efter få måneders ansættelse i direktoratet for vareforsyning blev han sekretær ved OEECs generalsekretariat i Paris, arbejdede i udenrigsministeriet 1950–52, var attaché, senere ambassadesekretær ved den danske delegation ved OEEC 1952–56 og derefter sekretær, fra 1958 fuldmægtig i udenrigsministeriet. En tid 1956–57 var han assisterende generalsekretær ved sammenslutningen af brugere af Suezkanalen. Efter Romtraktatens ikrafttræden udnævntes han 1959 til ambassadesekretær i Bruxelles i spørgsmål vedr. EF og EURATOM og var fra 1.12.1961 Danmarks faste repræsentant ved EF, EURATOM og det europæiske kul- og stålfællesskab med titel af gesandt, fra 1963 ambassadør. 1.5.1964 forflyttedes han til New York som Danmarks faste repræsentant ved FN. Han var medlem af FNs sikkerhedsråd 1967 og fungerede som rådets formand under den israelsk-egyptiske krig (seksdageskrigen) juni 1967. Ved rekonstruktion af regeringen Jens Otto Krag eftersommeren 1967 udnævntes T., der politisk slutter sig til socialdemokratiet, til udenrigsminister 2.10. Hans funktionstid blev kun af fire måneders varighed idet regeringen efter januarvalget 1968 gik af 2.2. Hans væsentligste parlamentariske indsats var ratifikationen af Genéveproto-kollen af 1967 der afsluttede Kennedy-runden i GATT og medførte sænkning af en række toldsatser inden for organisationen, især nedsættelse af industrilandenes told på varer fra ulandene. Efter sin afgang som minister blev T. ambassadør i Rom, fra 1969 tillige i Valletta på Malta, og vendte 1974 tilbage til New York som ambassadør ved FN. Ved afstemning i FNs generalforsamling om PLOs adgang til at tale i forsamlingen 14.10.1974 afholdt Danmark sig fra at stemme. Kristeligt Dagblad meddelte 18.10. at T. havde udtalt at det var hans personlige mening at Danmark burde stemme for PLOs taleret hvilket foranledigede udenrigsminister Ove Guldberg til 23.10. at udtale at han ikke mente at T. havde handlet ukorrekt i PLO-sagen, men at han fandt anledning til over for T. at indskærpe retningslinjerne for en ambassadørs virke. 5.11. hjemkaldtes T. fra New York og det meddeltes ham at han fra 1.1.1975 var forflyttet til Ottawa. T. fandt beslutningen "urimelig og brutal". Hans forflyttelse til Canada varede fire år. 1979-86 var han ambassadør og leder af Danmarks faste delegation ved OECD i Paris, 1983-86 formand for OECDs eksekutivkomité. Herefter var T. ambassadør i Oslo 1986-92. T. skrevet Danmark og Marshallplanen, 1952, De seks og det økonomiske samarbejde i Vesten, 1961 og Krig og krise – trods FN, 1977 samt en række artikler i dagblade og tidsskrifter om de internationale problemer han har været på nært hold gennem 30 års diplomatisk virke på fremtrædende poster.

Familie

F: elektro-installatør Svend Ove Rasmussen (1889–1972) og Dagny Larsen Tabor (født 1897). Navneforandring 1952. Gift 15.4.1945 i Birkerød k. med Inger Petersen, født 27.6.1921 i Birkerød, død 1998, d. af isenkræmmer Carl Elisius P. (1889–1946) og Emilie Johanne Petersen (1892–1970).

Ikonografi

Tegn. af Hans Lollesgaard (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

H. T.s erindringer: Dipomat blandt politikere, 1995.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Hans Tabor
Hans Tabor
1922-2003, dansk diplomat og politiker. Tabor bl ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Marshallplanen
(efter George C. Marshall ), amerikansk hjæl ...Artikel i Den Store Danske
Bruxelles
nederlandsk Brussel , tilnavn Europas hj ...Artikel i Den Store Danske
generalforsamling
møde i et aktie- eller anpartsselskab eller en foren ...Artikel i Den Store Danske
Suezkanalen
åben kanal, der forbinder Port Said i Midde ...Artikel i Den Store Danske
udenrigsminister
minister med et lands udenrigstjeneste som ansva ...Artikel i Den Store Danske
fuldmægtig
efter 1919 stillingsbetegnelse for visse offentligt ...Artikel i Den Store Danske
Ottawa
hovedstaden i Canada; 883.000 indb. (2001), i me ...Artikel i Den Store Danske
Kristeligt Dagblad
dansk avis udgivet i København siden 1896. Krist ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
MeHa
13/07/2012
HLars
13/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki