Lunge, Uradel fra Sjælland. Både slægtsnavn og våben, tre liljer, føres fra midten af 1200-tallet af Oluf Lunge. Fra en beskeden start som fogedadel og bypatriciat nåede slægten i løbet af Valdemar Atterdags regering op blandt rigets godsrigeste og mægtigste herrer; dens politiske indflydelse kulminerede under dronning Margrete og Erik af Pommern. Skønt vidt forgrenet synes slægten uddød i mandslinjen med ridderen Oluf Olufsen L. ca. 1480.
En kvindelinje nedstammende fra Kirsten L. gift med Vincents Iversen (Dyre) førte slægtsnavnet videre. Denne nye Lungeslægt uddøde 1637 med Ove Lunge til Odden.
Danm.s adels årbog XIX, 1902 305-17 og VIII, 1891 155-61. Danm.s gamle personnavne II, 1954-64 (reproudg. 1979-80) 695-97. E. Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968 især 174f og bilag 7.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki