Porse, Pors. Adelig. Navnet som stammer fra porsplanten føres af flere af hinanden uafhængige slægter. Den der fortrinsvis anvender navneformen Pors er knyttet til hovedgårdene Vrandrup og Øllingsø og synes at have forbindelse til den yngre Hvide-slægt. Den mest kendte Porse-slægt stammer fra Halland og fører ligesom personer der kalder sig Kyrning, Pæp og Ribbing tre søblade i våbnet. Porse-genealogien er ret usikker, slægtens berømmelse beror i høj grad på dens indblanding i mordet på Erik Klipping. Som stamfar anses en iøvrig ukendt Knud Porse; slægten uddøde allerede i 1300-tallet.
Danm.s adels årbog XVIII, 1901 218-29. Danm.s gamle personnavne, udg. Gunnar Knudsen m.fl. II, 1954-64 (reproudg. 1979-80)828-30.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki