Simonsen, Blandt de ikke jødiske slægter der bærer navnet S. skal her nævnes to (I og II).
I. En sønderjysk fribondeslægt fra Øsby sg., Haderslev amt, hvis første kendte mand er Bertel Andersen. Dennes søn Christen Bertelsen, nævnt 1649 som sandemand, var farfar til Simon Bertelsen (1637–1727), ejer af frigården Sparlund.
II. En slægt der føres tilbage til Christian Andresen (ca. 1646–1733) der var oboist og skalmejeblæser ved fynske regiment til fods inden han 1702 blev stadsmusikant i Svendborg. Han var far til Simon Christiansen (ca. 1706–58), stadsmusikant sst.
III. Der findes flere jødiske slægter S. i Danmark. Judaisten David S. (1853–1932) nedstammer således fra Simon David Levy (ca. 1760–1833) fra Groningen i Holland, indvandret til Danmark år 1800, mens den omtalte slægt S. føres tilbage til Levin S. (ca. 1780–1843), født i Parchim (DDR), der 1805 indvandrede fra Sverige og 1806 tog borgerskab som silke- og klædekræmmer og som blev medejer af Maglekilde papirfabrik ved Roskilde. Poul S. var gift med Johanne Bing, d. af fabrikant Harald B.
(I) G. L. Wad: Konferensråd Hans Simonsen til Erholm og samme gårds ejere fra 1664, med to tavler, i Pers.hist.t. III, 1882 97–116.
(II) Jul. Bidstrup: Stamtvl. over familien Koefoed, 1887 (optr. 1976) 79–82.
(III) Ernst Henriques: Stamtavlen Henriques, 1903. Josef Fischer: Slægtsoversigt i DBL 2 XXII 20–21.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki