Dansk Biografisk Leksikon

Carl Ottosen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Carl Ottosen, Jacob Carl Ottosen,  26.7.1864-12.5.1942, læge. Født i Elling, Hjørring amt, død i Skodsborg, begravet Søllerød kgd. Efter først at havde været ved landvæsenet studerede O. veterinærvidenskab i tre år, blev student 1889, privat dimitteret, og medicinsk kandidat 1896 hvorefter han 1896-98 studerede ved europæiske og amerikanske kursteder (særlig hos J. H. Kellogg i The Battle Creek Sanatorium, Michigan). Han praktiserede i Kbh. fra 1898, blev s.å. læge ved det under hans og adventistsamfundets medvirkning oprettede Skodsborg sanatorium og var fra 1900 dets direktør og overlæge indtil han 1936 tog sin afsked i sidstnævnte egenskab. Han oprettede 1901 en fysisk kuranstalt, Lysbadeanstalten, i Kbh. og 1920 Frydenstrand badesanatorium ved Frederikshavn hvor adventistsamfundet havde skole fra 1897. Han var medstifter og bestyrelsesmedlem af Skodsborg og omegns kommunalforening 1903, formand i hovedbestyrelsen for de samvirkende sundhedsforeninger fra 1904 og var formand i Muller-klubben 1923-29. Han blev medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks afholdsforeninger fra 1906, formand 1924-35, var viceformand i bestyrelsen for Danske afholdsvenners redningsarbejde 1906-13. Af dyreværnsforeningen Svalen og af flere vegetariske og afholdsforeninger blev O. æresmedlem. Ud fra sin nære tilknytning til adventistbevægelsen og gennem denne religiøse bevægelses krav til sund (vegetarisk) kost og fysioterapi lykkedes det O. gennem årene at opbygge Skodsborg badesanatorium til et effektivt behandlings- og rehabiliteringscenter for patienter fra hele Norden. Efter anden verdenskrig opnåede sanatoriet yderligere godkendelse som fysioterapeutskole. O. har udfoldet en stor litterær virksomhed som forfatter af tidsskriftartikler og bøger i populær-medicinsk retning, navnlig om sundhedsspørgsmål. Endvidere har han holdt en mængde foredrag om vegetarisme, afholdssagen, sygdomsforebyggelse m.m. Af bøger kan nævnes Vejen til Sundhed, 1909 (2. udg. 1916), Om Frugt og Nødder samt nogle Toldbetragtninger. 1907, Vort Undertøj. 1904(3. opl. 1913), Hærdning for Sundhed, Livskraft, Evnerigdom, 1915 (3. udg. 1935) og Den første Hjælp, 1916 (2. udg. 1927).

Familie

Forældre: sognefoged, gårdejer Otto Christian Jensen (1825-91) og Ane Johanne Christensen (1833-1914). Gift 1. gang 10.4.1897 i Sauk-Centre, Minnesota, med Johanne Pauline Norderhuus, født 15.8.1864 i Lesje, Gudbrandsdalen, Norge, død 23.8.1921 i Skodsborg, d. af gårdejer, senere farmer i USA Paul N. og Anna Belle. Gift 2. gang 5.7.1923 i Søllerød (b.v.) med kommunelærer Carla Amalie Christine Rasmussen, født 22.8.1886 i Kbh. (Johs.), død 31.3.1959 i Frederikshavn, d. af snedkersvend, senere grosserer Hans R. (1845-1911) og Hansine Margrethe Kristiane Christensen (Trudsø) (1847-1918).

Udnævnelser

R. 1927.

Ikonografi

Mal. af D. Wallin, 1914 (Frydenstrand). Bronzebuste 1923 (ved Skodsborg sanatorium). Mal. af A. Tørsleff, 1934 (Skodsborg sanatorium). Tegn. af O. Neumann (Store Frydenstrand). Foto.

Bibliografi

Jensine Iversen i Ugeskr. for læger CIV, 1942 629. Samme i Sundhedsbl. LXII, s.å. nr. 6 11-20 23 (jfr. sst. 3-10 22-26). [Carla Ottosen]: Frydenstr. badesan., 1947. Arne Hall Jensen og Carla Ottosen: En kampens mand, 1958. Skodsborg badesanatorium 1898-1973, 1973.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Carl Ottosen
Carl Ottosen
1918-72, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teate ...Artikel i Gyldendals Teaterleksikon
Læs mere i øvrigt
vegetarisme
(se vegetar ), især det at leve af planteføde alene ...Artikel i Den Store Danske
veterinærvidenskab
(se veterinær ), videnskaben om husdyrene, herunder ...Artikel i Den Store Danske
Michigan
stat ved De Store Søer i Midtvesten, USA; 151 ...Artikel i Den Store Danske
sygdomsforebyggelse
... profylakse , handling, aktivitet, proces ell ...Artikel i Den Store Danske
godkendelse
approbation , inden for offentlig forvaltning et k ...Artikel i Den Store Danske
sanatorium
(af lat. sanare 'helbrede', afledt af sanus 'sun ...Artikel i Den Store Danske
Søllerød
(efter Søllerød , 1321-23 Sylueruth , af mandsnavn ...Artikel i Den Store Danske
Skodsborg
(1621 Schodtzborg , formodentlig af tilnavne ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
ESno
18/07/2011
AxBorg
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki