E. Israel Rosenthal

E. Israel Rosenthal, Esaias Emil Israel Rosenthal,  23.9.1851-31.3.1920, læge. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Mos. Vestre). R. blev student 1868 fra v. Westens institut og medicinsk kandidat 1875. Efter omfattende hospitalstjeneste bl.a. på børnehospitalet i Rigens-gade disputerede han 1882 for doktorgraden med Studier over Pleurilis hos Børn, et arbejde der viste de to emner han senere med forkærlighed dyrkede: børnesygdomme og brystsygdomme. 1882 blev han reservelæge ved kommunehospitalets afdeling 2 hos Andreas Brünniche, senere afdelingslæge ved Kbh.s poliklinik hvoraf han var medstifter, først ved børneafdelingen, senere ved den medicinske afdeling, og virkede her 1884–96 da han blev overlæge ved kommunehospitalets medicinske afdeling 2, hvilken post han indehavde til sin død. – R. var overordentlig flittig og belæst og gik fuldstændig op i sin lægegerning. I begyndelsen virkede han som privatdocent – holdt bl.a. skriveøvelser for studenterne – og senere som overlæge var han en god lærer for studenter og yngre læger, idet han lærte dem nøjagtighed i undersøgelsen af patienterne og gav dem interesse for terapien samt respekt for lægegerningens ideelle side. Foruden sin doktordisputats skrev han kun én større afhandling, nemlig afsnittet om lungesygdomme i Lærebog i intern Medicin (1917; 3. udg. 1928), men adskillige mindre afhandlinger særlig om hjerte- og brystsygdomme. En artikel om hæmoptyse fremkom først efter hans død (i Ugeskrift for Læger, 1920). Han var den første der i Danmark indførte badebehandling og anden fysisk terapi ved hjertesygdomme.

1905–08 var han formand i Selskab for fysisk terapi og diætetik. Han var korresponderende medlem af Société de thérapeutique fra 1899 og medlem af redaktionskomiteen for Revue internationale de la tuberculose fra 1902, endvidere medredaktør af Nordiskt medicinskt arkiv fra 1898 og redaktør af Nordiskt medicinskt arkiv afd. II fra 1907. Han sad i bestyrelsen for Silkeborg vandkuranstalt fra 1904, og i repræsentationen for Vejlefjord sanatorium fra 1904, var formand for sidstnævnte fra 1907; han var endvidere korresponderende medlem af det internationale bureau til tuberkulosens bekæmpelse, medlem af cancerkomiteen, af bestyrelsen for Dronning Louises børnehospital samt af International kongreskomité for fysioterapi (1907–13). Han havde en omfattende praksis og var meget afholdt af patienter og kolleger. – Tit. professor 1902.