Knud Schroeder

Knud Schroeder, ved dåben Schrøder,  20.7.1877-29.12.1955, læge. Født på Frbg. (Vartov), død i Skodsborg, begravet i Kbh. (Christianskirkens krypt). S. blev student 1896 fra Østersøgades skole og 1903 medicinsk kandidat. Han interesserede sig fra sin tidligste barndom stærkt for naturfagene, særlig zoologi, men valgte dog lægevidenskaben som fagstudium uden helt at opgive zoologien. Efter embedseksamen gjorde han tjeneste på forskellige københavnske hospitaler samt på universitetets bakteriologiske laboratorium hvor hans undersøgelser over agglutininerne resulterede i en doktordisputats 1909, Om Aareladningens Indflydelse paa Blodets Agglutinin-Holdighed. Han arbejdede en del med klinisk diagnostik, og efter at han 1912 var blevet overlæge på den nyoprettede medicinske afdeling på Odense amts og bys sygehus påviste han 1913 den hyppige forekomst af tricocephalus dispar (piskeormen) i Danmark og forbedrede Telemans prøve til påvisning af tricocephalusæg. Som overlæge koncentrerede S. sig mere og mere om terapeutiske opgaver. Mest kendt blev hans sulfosinbehandling som han påbegyndte 1924 hos en patient med tabes-paralyse med udstrålende smerter. S. havde tidligere indsprøjtet svovlolie på patienter med ledsygdomme og iagttaget en betydelig feberreaktion, og da man på det tidspunkt i Danmark var begyndt at behandle dementia paralytica med malariafeber mente S. at svovlfeber kunne have samme virkning. På den 13. nordiske kongres for indvortes medicin i Kbh. 1927 kunne han fremlægge et materiale på syv tilstrækkelig længe observerede tilfælde af dementia paralytica, behandlet med sulfosin (svovlolie, steriliseret ved S.s tørdestillation) og opfordre kolleger til at prøve behandlingen. Om sulfosinbehandlingens videre anvendelse og udbredelse aflagde S. efter indbydelse rapport ved l'Union thérapeutique's årsmøde i Paris 1938, offentliggjort i Bulletin de la Société de Thérapeutique (Le souffre pyretogène modificateure des maladies infectieuses, 1939). Af S.s mange videnskabelige arbejder handlede halvdelen om den nu forældede sulfosinbehandling, der har gjort hans navn internationalt kendt, andre om tørstekurbehandling ved hjertesvigt og bronchitis. – S. var leder af tuberkulosestationen i Odense 1914–32, var medlem af bestyrelsen i Dansk medicinsk selskab fra 1931 (formand 1932–34), af centralbestyrelsen i Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse fra 1935, af Rigsforeningen til gigtens bekæmpelse 1938, af Deutscher Verein für Psychiatrie fra 1932 og af l'Union Thérapeutique fra 1934. Medlem af bestyrelsen i Fyns stifts kunstforening 1925, formand 1930–37. – S. var 1894 medstifter af bladet Sønderjylland og 1896 af studenterforeningen Hejmdal.