Dansk Biografisk Leksikon

Kristian Carøe

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Kristian Carøe, Kristian Frederik Carøe,  8.10.1851-10.11.1921, læge, personalhistoriker. Født i Kbh. (Garn.), død sst, urne på Garn. kgd. C. blev student 1869, privat dimitteret, og medicinsk kandidat 1877. 1878-80 var han kandidat på Frederiks hospital og studerede derefter omtrent et år i udlandet hygiejne og intern medicin, navnlig i München (Pettenkofer) og Paris. December 1881 til juni 1884 var han reservemedicus på Frederiks hospital hos prof. Carl Reisz, hos hvem han vedblev at være amanuensis, og som han stod nær. Hans store interesse for skolehygiejne og børneforsorg førte ham ind i kommunens tjeneste, han var kredslæge 1887-1914, medlem af kommissionen angående statstilsyn med børneopdragelse 1893, blev skolelæge 1897 og var værgerådsmedlem 1908-13. Med privat praksis beskæftigede han sig efterhånden kun lidt, men fra sin ungdom havde han den varmeste interesse for personalhistorie, navnlig den medicinske, og denne fyldte snart hans liv. Hans studier i danske og udenlandske arkiver var meget indgående og hans litterære virke særdeles omfattende; han har behandlet emner fra den medicinske kulturhistorie, studieforhold, folkemedicin, men især medicinske biografier. Det var udelukkende skandinaviske, og ikke kun danske forhold, C. behandlede, og han arbejdede med en yderliggående nøjagtighed og forsigtig kritik. En del af de spredte artikler samlede han i Studier til dansk Medicinalhistorie. 1912. 1917 udkom hans fortræffelige Medicinalforordningens Historie. Han var medudgiver af Ugeskrift for Læger 1893-1904 sammen med J. Schou og af flere udgaver af Den danske Lægestand (1891, med supplement 1897 og 1901). Hans betydeligste arbejde der sikrer ham en høj rang mellem skandinaviske medicinalhistorikere er imidlertid det uhyre grundige værk Den danske Lægestand 1479-1900 fire bind, 1904-09; et femte bind udkom året efter hans død (ved J. W. S. Johnsson). Også til Norges medicinalhistorie har han givet bidrag, var bestyrelsesmedlem af Samfundet for dansk-norsk personalhistorie og genealogi og indvalgtes 1909 i Svenska Läkaresällskapet. Han var medstifter af Medicinskhistorisk museum 1908. Til universitetsbiblioteket testamenterede han sine efterladte manuskripter og en stor samling bøger; hans værdifulde malerisamling, hvori der var en del fransk kunst, deltes mellem Kolding museum og Statens museum for kunst, og hans formue tilfaldt lægeenker. 1921, ganske kort før sin død, blev han udnævnt til æresdoktor ved Kbh.s universitet.

Familie

Forældre: overlæge Nicolai Christian C. (1813-57, gift 1. gang med Dorothea Frederikke Seest, 1811-48) og Sophie Christine Emilie Thiesen (1819-85). Ugift.

Ikonografi

Studie af Vilh. Rosenstand ca. 1889, forarb. til "Studenternes Udfald 1658". Tegn. af Gerda Ploug Sarp (Med.-hist. mus.). Foto.

Bibliografi

J. W. S. Johnsson i Ugeskr. for læger LXXXIII, 1921 1299f. S. Hansen sst. 1567f. H. Hjorth-Nielsen i Pers. hist. t. 7. r. VI, 1921 197f. J. W. S. Johnsson i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1922 148-52 (m. bibliografi).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
personalhistoriker
(se personal ), person, der dyrker personalhistorie ...Artikel i Den Store Danske
amanuensis
oprindelig antikkens betegnelse for en slave, de ...Artikel i Den Store Danske
folkemedicin
... etnomedicin , samlende betegnelse, der he ...Artikel i Den Store Danske
personalhistorie
se genealogi . ...Artikel i Den Store Danske
æresdoktor
person, der af et universitet har fået tildelt d ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
frl
17/07/2011
  • Læst 412 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki