Oluf Nielsen Fielchecrone

Oluf Nielsen Fielchecrone, d. .1682, hoforator. Død i Holland. F. hed egentlig Fielche, men gav siden (vistnok fra 1663) sit navn et finere sving med hentydning til sit fødested. 1654 blev han student fra Frue skole i Kbh. og optrådte n.å. som forfatter af et latinsk digt. 1658 deltog han i de akademiske borgeres forsvar af hovedstaden og gjorde sig bemærket som en af de mere fremtrædende blandt de "militerende" studenter. Således var han med i den kreds af dem som til løn for deres tjenester forlangte reformer ved universitetet og privilegier for studenterne, og i april 1659 holdt han i slotskirken en latinsk tale, der havde ønsket om krigens lykkelige udgang til emne. Talen blev udgivet efter befaling af Frederik III hvis bevågenhed han allerede da synes at have vundet. I febr. 1660 søgte han om tilladelse til at holde filosofiske kollegier ved universitetet. Efter freden rejste han udenlands og optrådte som forfatter i Franeker (1661) hvor han blev magister, og i Tübingen (1662), ligesom han også på rejsen erhvervede den medicinske doktorgrad. Ingen videnskab syntes at være ham fremmed. Selv det syriske sprog havde han lagt sig efter. Efter sin hjemkomst gjorde han det kunststykke at prædike for kongen på latinske vers og blev derpå 1668 udnævnt til adjunkt i det teologiske fakultet med særlig forpligtelse til at læse over kirkehistorie og homiletik. Da han imidlertid samtidig blev beskyldt af en kvinde for at have stået i forhold til hende, blev han kort efter fjernet fra universitetet; men kongen slap ham ikke. Endnu s.å. blev han udnævnt til hoforator med en anstændig løn. Siden søgte han om at blive hofintendant (Qvæstor aulicus) og forpagter af tobakshandelen her i landet, men nåede næppe opfyldelsen af disse ønsker. Da Frederik III døde 1670 var hans rolle her i landet udspillet. Han rejste til Holland hvor han virkede som læge til sin død.