Laurs Rasmussen

Laurs Rasmussen,  15.3.1849-27.9.1919, friskolelærer. Født i Emborg, Ry sg, død i Silkeborg, begravet sst. Friskoletanken mødte R. i sin seminarietid, og det kostede ham stor overvindelse at underkaste sig lærereksamen på Blågårds seminarium 1873. Efter to år som huslærer i Ringe startede han Ringe friskole sammen med sin hustru der var uddannet på Testrup højskole. Den fødte fortæller var R. ikke og egentlig heller ikke en faglig kapacitet – alligevel nåede han i kraft af sin indfølingsevne og energi langt med sine elever.

Tidligt stod det R. klart, at friskolerne snart ville møde krav fra forældrene som de ikke ville kunne honorere. Derfor valgte han som den første friskolelærer 1886 at oprette en "Fortsættel-sesskole" for sine konfirmerede elever. I Ringe ledede han desuden byens tekniske skole 1893– 1907, var formand for venstre i Højrupkredsen, aktiv skytte og medlem af Ryslinge valgmenighed. 16.11.1886 valgtes R. som første formand for Dansk friskoleforening. Hvis friskolen skulle bevare det gamle idégrundlag og dog være en tidssvarende skole, måtte den efter hans opfattelse skaffe sig en grundigere læreruddannelse og et bedre økonomisk grundlag. Fra 1891 ledede R. foreningens feriekurser, og på Ringe uddannelsesskole, som han 1902–15 drev sammen med sin øvrige skolevirksomhed, fik han uddannet ca. 100 lærere. Med skoleloven af 1899 skabtes der mulighed for statstilskud. R. repræsenterede i mange år friskolen over for statsmagten og blev undertiden skarpt kritiseret af de livlige friskolefolk der især 1908 mente, at han solgte ud af friskolens gamle rettigheder.

1915 opgav R. sin skole og sit organisationsarbejde og flyttede til Silkeborg. Hans store uselviske indsats for friskolebevægelsen blev kun i begrænset omfang påskønnet – hans timelige løn blev "et Ridderkors og et nedbrudt Helbred", skrev J. Jørgensen Borup, hans efterfølger som formand.