Dansk Biografisk Leksikon

Anders Thomsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Anders Thomsen,  14.9.1842-11.7.1920, lærer, politiker. Født i Nørby, Velling sg., Hinds hrd, død i Kristrup, begravet i Havbro. T. var vinterlærer i Vestjylland 1857–61, tog lærereksamen fra Ranum seminarium 1864, var hjælpelærer i Keldstrup-Brund ved Thisted 1864–67 og derefter til 1903 lærer i Havbro ved Års. En årrække indtil 1903 ejede han en gård i Holme. T. vandt i høj grad sine omgivelsers tillid og, praktisk anlagt, var han med til at oprette andelsmejeri og sparekasse. Gennem 35 år var han formand for den fri fattigkasse i Havbro og desuden kredslbrstander i Wistofts brandkasse. Politisk var han Bergianer og repræsenterede 1892–1912 Brorstrup-, fra 1901 Årskredsen i folketinget. Derefter sad han i landstinget til sin død. Han blev J. C. Christensens tro mand, fulgte ham ind i venstrereformpartiet 1895 og ind i venstre 1910. Ved systemskiftet rykkede han frem blandt de ledende venstremænd. Særlig blev han kendt som energisk talsmand for J. C. Christensens kirkelove og som medlem af forsvarskommtssionen 1902–08, de to sidste år som dens formand. 1905–12 var han folketingets formand og 1914–20 landstingets formand. 19.8.1909 oplevede han som formand at den ivrige og temperamentsfulde forsvarsven Mary Bess Westenholz trængte ind i folketingssalen, bemægtigede sig formandens klokke og holdt en kort tordentale til tingets medlemmer. Ved siden af sine formandsposter var T. statsrevisor 1908–19. Han var ved alle sine forudsætninger en typisk repræsentant for sin tids landbovenstre og nød ved sin personlighed respekt i alle partier.

Familie

Forældre: gårdejer Thomas Christensen (1810–76) og Karen Nielsdatter (Bjerregaard) (1807–88). -22.7.1870 i Havbro med Ane Knudsdatter, født 6.9.1846 i Farsø, død 8.11. 1født født 17 i Kristrup, d. af gårdejer Knud Sørensen (Aarup) (1817–91) og Mette Kirstine Hansdatter (1820–65).

Udnævnelser

R. 1906. EM. 1915.

Ikonografi

Afbildet på P. Fischers mal. af stortingsdeputationen hos Chr. IX, 1905 (1905 Varde mus., 1906 slottet i Oslo, 1907 Fr. borg). Mal af N. V. Dorph, 1910 (folketinget). Buste af E Ølsgaard, 1921 (anlægget i Års). Afbildet på O. Matthiesens mal., 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget). Mal. af samme (sst.). Karikatur af Eigil Petersen (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 440–42. Lærerne og samf., red. Carl Poulsen og W. Th. Benthin I, 1913 577; IV, 1914 57. Politiken 13.7.1920. Ålborg amtstid. 13.7., 14.7. og 18.7. s.å. Venstre i 100 år I–II. 1970. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Anders Thomsen
Anders Thomsen
1842-1920, dansk politiker. Thomsen var lær ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
statsrevisor
person, der er valgt af Folketinget i henhold til Gr ...Artikel i Den Store Danske
Westenholz
oprindelig hannoveransk slægt, der kom til Holst ...Artikel i Den Store Danske
Holme
tidligere landsby, nu forstad syd for Aarhus me ...Artikel i Den Store Danske
sparekasse
pengeinstitut, oprindelig organiseret som en sel ...Artikel i Den Store Danske
Ranum
(ca. 1252 Random , af rand 'kant, rand' og ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
HaJen
18/07/2011
HLars
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki