arbejdsløshed

Sondringen i den økonomisk-politiske debat

I praksis er det vanskeligt at udskille friktions- og sæsonledighed fra strukturledighed, og derfor sondres der i den økonomisk-politiske debat oftest kun mellem konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed.

Den strukturelle arbejdsløshed forstås herefter i store træk som den del af arbejdsløsheden, der ikke kan nedbringes vha. en traditionel forøgelse af efterspørgslen.

Det er forbundet med skøn at foretage en opdeling af den samlede arbejdsløshed på konjunktur- og strukturarbejdsløshed, men flere opgørelser af disse to komponenter viser, at den strukturelle ledighed er vokset ganske betydeligt i Danmark i løbet af 1970'erne og 1980'erne.

Ifølge Finansministeriets skøn lå den strukturelle arbejdsløshedsprocent i Danmark i 1970 på 2-3, mens den i 1992 var 8-9, hvilket svarer til 240.000 fuldtidsarbejdsløse. I 1993 var den samlede arbejdsløshedsprocent 12,2 svarende til i alt 350.000 fuldtidsarbejdsløse. Konjunkturarbejdsløsheden var således i 1993 ca. 3% svarende til ca. 100.000 fuldtidsarbejdsløse.

Hertil kommer yderligere ca. 100.000 personer, som deltog i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger af varierende længde, og som i den periode, hvor de deltog i disse ordninger, ikke indgik i arbejdsløshedstallet.

Den kraftige vækst i strukturarbejdsløsheden søges forklaret med flere forhold. For det første synes et højt arbejdsløshedsniveau over en periode i sig selv at øge strukturarbejdsløsheden, fordi de arbejdsløse langsomt mister erhvervskvalifikationer og dermed får vanskeligere ved at finde beskæftigelse.

Når en stor gruppe får sværere ved at konkurrere om de ledige jobs, vil arbejdsløsheden i mindre grad lægge pres på løndannelsesprocessen, og løntilpasningen vil således ikke kunne sikre en tilbagevenden til høj beskæftigelse. Jo længere tid arbejdsmarkedet er præget af høj arbejdsløshed, jo flere af de arbejdsløse vil blive marginaliserede, og jo større bliver den strukturelle ledighed.

Arbejdsløsheden får en tendens til at fastlåses på et højere niveau, når økonomien bliver ramt af en lavkonjunktur. Hertil kommer, at institutionelle forhold kan forstærke tendensen til denne fastlåsning. Specielt antages reglerne for arbejdsløshedsforsikringen at have stor betydning for den strukturelle arbejdsløshed, dels via niveauet for dagpengebeløbet i forhold til tidligere lønindkomst — kompensationsgraden — dels via længden af den periode, som dagpengene maksimalt kan modtages i.

Jo længere dagpengeperiode og jo højere kompensationsgrad, jo svagere bliver løntilpasningen ved uligevægt på arbejdsmarkedet, og jo større antages den strukturelle arbejdsløshed at blive. Hertil kommer finansieringen af arbejdsløshedsforsikringen. Et dagpengesystem som det danske, der i høj grad bygger på offentlig finansiering og i mindre grad på medlemsfinansiering, antages at øge strukturarbejdsløsheden.

Arbejdsløshedens årsager er af stor betydning for valget af økonomisk politik. Konjunkturarbejdsløshed søges nedbragt vha. økonomisk-politiske midler, som øger aktiviteten i samfundet, dvs. økonomisk politik der fører til en stigende efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser i samfundet (ekspansiv finans- eller pengepolitik, valutakurspolitik mv.). Derimod har en sådan traditionel konjunkturpolitik kun lille og kortvarig effekt på strukturarbejdsløsheden.

De strukturpolitiske instrumenter, der kan tages i brug, omfatter bl.a. direkte indgreb i de institutionelle rammer for arbejdsmarkedet. Eksempelvis er indretningen af dagpengesystemet et væsentligt strukturpolitisk instrument, men også uddannelsespolitikken, fx yderligere kvalificering af langvarigt arbejdsløse, efteruddannelse og uddannelsessystemet generelt, indgår blandt de strukturpolitiske instrumenter.

Historisk udvikling

Ledighed har også været kendt i tidligere samfund. I landbosamfund før markedsøkonomiens gennemslag eksisterede arbejdsløshed dels i form af sæsonbetinget ledighed blandt landarbejdere, dels i form af underbeskæftigelse i epoker med stærk befolkningstilvækst og dels i form af omstrejfere, vagabonder eller tiggere, dvs. sociale grupper, som var udstødt af de lokale samfund, og som statsmagten i varierende omfang kriminaliserede gennem love og forordninger ... Læs mere om arbejdsløshedens historiske udvikling.

Statistik

Arbejdsløshedsstatistik opgøres i de fleste lande efter ILOs retningslinjer; se også arbejdsmarked - statistik. For at indgå i statistikken skal en person være uden beskæftigelse, søge arbejde og være til rådighed for arbejde på det almindelige arbejdsmarked ... Læs mere om arbejdsløshedsstatistik.