arbejdsløshed - statistik

Arbejdsløshedsstatistik opgøres i de fleste lande efter ILO's retningslinjer; se også arbejdsmarked - statistik. For at indgå i statistikken skal en person være uden beskæftigelse, søge arbejde og være til rådighed for arbejde på det almindelige arbejdsmarked.

De enkelte lande tilpasser ILO's retningslinjer til den nationale situation, men for at kunne sammenligne landene imellem anvendes næsten ensartede regler. Dette gælder fx EU-landene. Her enes man om, hvilke former for arbejdssøgning, der regnes for tilstrækkelige, for at personen kan tælles med som arbejdssøgende. Tilsvarende er der enighed om, at personen skal være klar til at tage arbejde inden for to uger, for at rådighedskravet anses for opfyldt.

Arbejdsløsheden i Danmark opgøres i flere forskellige statistikker. Den officielle arbejdsløshedsstatistik udarbejdes af Danmarks Statistik på grundlag af oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik, CRAM.

Denne statistik omfatter alle modtagere af arbejdsløshedsdagpenge samt de kontanthjælpsmodtagere, der er registreret som arbejdsløse ved arbejdsformidlingen eller i kommunen. Fra 2003 er arbejdsløshedsstatistikken suppleret med en opgørelse af udbetalte dagpenge og ledighedsårsager baseret på oplysninger fra Arbejdsdirektoratets Register over ArbejdsMarkedet.

En alternativ kilde til arbejdsløshedstal er stikprøvebaserede interviewundersøgelser af arbejdskraften. I Danmark har sådanne undersøgelser til belysning af arbejdsløsheden hidtil ikke haft nævneværdig betydning, men i de fleste andre lande stammer de officielle arbejdsløshedstal fra denne type statistik, som udarbejdes kvartals- eller månedsvis. Siden 4. kvartal 1993 er de danske arbejdskraftundersøgelser udvidet fra årlige til kvartalsvise undersøgelser. Til yderligere belysning af ledighedens udvikling og sammensætning vil svarene blive kombineret direkte med CRAM-statistikken, som fortsat vil være den officielle statistik.

Inden for begge typer af undersøgelser vil der altid være afgrænsningsproblemer i forhold til andre grupper på arbejdsmarkedet. Især kan der være afgrænsningsproblemer i forhold til arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som fx støttet beskæftigelse, orlov og uddannelsestilbud. Et andet afgrænsningsproblem findes i forhold til personer under uddannelse, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, hjemmearbejdende m.fl., dvs. personer, der som regel regnes for at være uden for arbejdsstyrken.

En vis del af disse personer vil være klar til at tage beskæftigelse, hvis antallet af ledige jobs øges. Dette er en medvirkende årsag til den tilbagevendende kritik af ledighedstallet som mål for den reelle ledighed. Indholdet i dette begreb viser sig at dække over meget forskelligt. Et synspunkt er, at CRAM-tallet er for lavt og skal udvides med fx alle, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Et andet synspunkt er, at CRAM-tallet er alt for stort og kun burde omfatte langvarigt arbejdsløse, fx med en ledighedsgrad over 80% på årsbasis.

Arbejdsløshedstal i begyndelsen af 2000-t

Arbejdsløsheden opgjort som det gennemsnitlige antal arbejdsløse personer er faldet fra et foreløbigt toppunkt i 1993 på 349.000 til 157.000 i 2005. Samtidig er antallet af personer, der på et eller andet tidspunkt i løbet af året har modtaget dagpenge, faldet fra 842.000 til 543.000.

De fleste af disse ledighedsperioder er korte, og en del personer har flere ledighedsperioder. Der er flest ledighedsperioder omkring jul og nytår samt i sommerferien. Dette afspejler, at man i Danmark kan få dagpenge for selv korte ledighedsperioder. Antallet af langtidsarbejdsløse (dvs. personer med ledighed på over 80% af et år) er i samme periode faldet fra 159.000 i 1994 til 34.600 i 2005.

© Gyldendal

Kurve over arbejdsløsheden i Danmark 1990-2005.

Der er flere årsager til faldet i den samlede ledighed og i langtidsledigheden: Dels er den maksimale ledighedsperiode indskrænket til fire år efter arbejdsmarkedsreformen i 1994, dels har der været et betydeligt opsving i dansk økonomi efter 1993. Samtidig er der indført et antal nye ordninger for de arbejdsløse: orlovsordninger, som var virksomme 1994-2000, uddannelsesstøtte og støttet beskæftigelse samt kurser af forskellig art.

Det samlede antal personer på disse arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger var i 1994 135.000; i 2005 var det faldet til 116.000. Fra 1994 til 2005 steg antallet af personer, der er på efterlønsordning og overgangsydelse, fra 120.000 til 166.000. Tallet er dog faldende pga. ophævelse af overgangsydelsesordningen samt nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år.

Læs mere om arbejdsløshed.