industriforbund

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

industriforbund, betegnelse for fagforbund, hvis medlemskreds omfatter såvel faglærte som ikke-faglærte arbejdere inden for en industri eller branche. I dag omfatter industriforbund hyppigt også dels funktionærgrupper, dels ansatte inden for flere forskellige brancher.

Selvom overgangen til en faglig struktur baseret på industriforbund allerede tidligt blev LOs politik, er LO-forbundenes struktur stadig i overvejende grad præget af den traditionelle opdeling mellem fagforbund for faglærte og fagforbund for ikke-faglærte foruden siden 1930'erne også fagforbund for lavere funktionærer. LOs etablering af karteller er et forsøg på at nærme forbundsstrukturen til industriforbundstanken. Der findes enkelte industriforbund i Danmark: inden for LO således Grafisk Forbund, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet (NNF), Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet (RBF), samt Træindustriforbundet i Danmark (Træ-Industri-Byg), og inden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd findes Finansforbundet. Industriforbundenes medlemstal udgør tilsammen under 10% af alle fagligt organiserede i modsætning til i fx Sverige, Tyskland og Østrig, hvor fagbevægelsen har skabt en struktur, der i langt højere grad er baseret på industriforbund.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
StSch
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki