Mærsk Mc-Kinney Møller

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Mærsk Mc-Kinney Møller, Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, 13.7.1913-16.4.2012, dansk skibsreder, søn af A.P. Møller. Mærsk Mc-Kinney Møller accepterede tidligt at gå i sin fars fodspor og fik den dertil målrettede uddannelse. I 1940 blev han partner i virksomheden og efter faderens død i 1965 A.P. Møller Gruppens øverste chef.

Under 2. Verdenskrig blev Mærsk Mc-Kinney Møller sendt til USA for derfra at styre rederiflåden. Som reder demonstrerede han gode evner til at forudse markedsudviklingen, bl.a. solgte han ud af tankflåden i rette øjeblik og forstod ligeledes på det rigtige tidspunkt at satse på containertrafik.

I hans ledelsestid skete der desuden en kraftig videre- og nyudvikling af erhvervsområder som olieudvinding, industridrift, detailhandel og luftfart. Mærsk Mc-Kinney Møller havde sin fars trang til, ud fra en begrebsverden befolket med gamle dyder, at markere sig - undertiden skarpt - i den offentlige debat.

I perioden 1993-2007 trådte Jess Søderberg i hans sted som leder af A.P. Møller Gruppen, men som formand for den såkaldte almenfond (A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal), der ejer gruppen, indtog Mærsk Mc-Kinney Møller fortsat en helt central position.

Igennem almenfonden foretog han konkrete understregninger af sine synspunkter, fx med universitetsbyggeri i Cambridge til ære for Winston S. Churchill, med restaureringen af fregatten Jylland og med Operaen på Holmen i København. Amaliehaven som gave til København var et mere omtvistet initiativ.

Det var ligeledes en klar holdningsmarkering, da Mærsk Mc-Kinney Møller under Golfkrigen stillede containerskibe gratis til rådighed for USA's våbentransporter.

Mærsk Mc-Kinney Møller evnede både at løfte arven efter sin far og at forøge den betydeligt. 1970-84 var han som eneste ikke-amerikaner medlem af bestyrelsen for IBM Corporation.

I 2000 fik Mærsk Mc-Kinney Møller tildelt Elefantordenen, som i de forudgående 100 år blot var givet til tre andre borgerlige danskere: Vilhelm Thomsen (1912), H.N. Andersen (1919) og Niels Bohr (1947).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
MHansen
06/05/2013
Redaktionen
16/04/2013
Mads L.
21/04/2011
Oprindelige forfattere
OWD
01/02/2009
VAn
01/02/2009
Læs mere om Mærsk Mc-Kinney Møller
Mærsk Mc-Kinney Møller
Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller , 13.7.1913-16.4. ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki