Rothschild

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Rothschild, europæisk jødisk bankierslægt, grundlagt af Mayer Amschel Rothschild. Mens Mayer Amschel Rothschild og hans ældste søn, Amschel Mayer (1773-1855) blev boende i Frankfurt am Main, tog fire andre sønner, Salomon Mayer (1774-1855), Nathan Mayer (1777-1836), Karl Mayer (1788-1855) og James til hhv. Wien, London, Napoli og Paris, hvor de stiftede egne bankhuse. Rothschildslægtens medlemmer løftede store opgaver for fyrstehuse og regeringer og fik ofte en betydelig indirekte politisk indflydelse. Det var fx en Rothschild, der med lån til den franske regering sikrede landets økonomiske genopbygning efter krigen med Tyskland 1870-71, mens en anden gren af familien hjalp den daværende britiske regering til at blive hovedaktionær i Suez-selskabet. I 1822 adlede den østrigske regering Mayer Amschel Rothschilds fem sønner. Slægten har været domineret af bankfolk, men tæller også videnskabsmænd, vindyrkere og mæcener; den råder fortsat over banker i USA, Schweiz og Frankrig.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
VAn
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki