Stein Bagger

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Stein Bagger, f. 20.1.1967, dansk tidligere direktør for virksomheden IT Factory. Stein Bagger blev født i Norge, men voksede op i Danmark, hvor han blev uddannet til ferieguide og blev professionel bodybuilder. Han begyndte gradvis at etablere en række firmaer inden for helsekost og it, der imidlertid alle gik konkurs.

I 2002 blev han udnævnt til administrerende direktør for IT Factory, der i løbet af få år tilsyneladende blev et af Danmarks førende it-firmaer, ikke mindst pga. imponerende overskud. I november 2008 forsvandt Stein Bagger under en ferie i Dubai, og han blev anklaget for at have bedraget IT Factory for op mod 500 mio. kr., hvorefter virksomheden gik konkurs.

Stein Bagger meldte efterfølgende sig selv til politiet i USA og blev udleveret til Danmark, hvor han blev fængslet og anklaget for bedrageri. Efterforskningen af sagen viste, at Stein Bagger gennem falske leasingkontrakter havde svindlet for mindst 831 mio. kr.

I juni 2009 blev han idømt syv års fængsel efter at have erkendt sig skyldig i 61 forhold om bedrageri og dokumentfalsk. En række virksomheder og banker blev ramt økonomisk af Stein Baggers bedrageri, herunder IBM Danmark og Danske Bank

Efter at have afsonet tre og et halvt års fængsel indledte Stein Bagger i 2012 et HD-studium med tilhørende erhvervspraktik, hvor han har benyttet dæknavnet Steen Bech.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
31/10/2012
MHansen
30/10/2012
Redaktionen
29/04/2011
Ekspert
Redaktionen
Oprindelig forfatter
Redaktionen
23/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki