Bella Center

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Copenhagen Congress Center til venstre for hovedindgangen til Bella Center. Det nye Hotel Bella Sky Comwell er opført til venstre for kongrescenteret.

Bella Center, Skandinaviens største kongres- og udstillingscenter, indviet 1965 i København.

Efter 2. Verdenskrig stod det klart, at København manglede et messecenter af internationalt format.

Anledningen til at bygge kom, da direktøren for Landbrugets Afsætningsudvalg Erik Stockmann i 1962, efter aftale med regering og landbrug, inviterede den vigtige internationale levnedsmiddelkongres og -udstilling AIDA til København i 1965.

Der opførtes herefter to haller, tegnet af arkitekt Erik Møller, på tilsammen 22.000 m2 ved siden af den plads, hvor dyrskuet på Bellahøj havde holdt til siden 1938 (deraf navnet Bella Center). Hallerne blev opført med en klausul om at blive flyttet til Amager, hvor jorden endnu ikke var byggemodnet, inden 12 år, og de blev indviet i 1965 med udstillingen Copenhagen Trade Fair, idet AIDA blev udsat til 1966.

I 1968 blev der indbygget en ekstra etage i den ene hal til et møbelmart, og fire år senere også et modemart med permanente udstillinger.

Bygningerne ved Bellahøj blev ikke revet ned efter Bella Centers udflytning til Amager, men fungerer i dag (2012) som et af Nordens mest aktive idrætscentre under navnet Grøndal Centret.

Bella Centers høje hal E (centerhal) som vandrehal. Centerhallens store loftshøjde (23,4 m på højeste sted) muliggør bl.a. udstilling af endog meget store sejlbåde med rejst mast.

Det nuværende Bella Center, tegnet af arkitekt Ole Meyer, blev indviet den 5.9.1975 af dronning Margrethe 2. med et samlet etageareal på 70.000 m2. Det er siden blevet udvidet flere gange, bl.a. i 2000, hvor de eksisterende mødefaciliteter blev udvidet med et auditorium til 930 personer (se Copenhagen Congress Center).

I dag (2012) har Bella Center et etageareal på 122.000 m2 fordelt på messehaller, kongrescenter, mart og administration.

Bella Center anvendes til kortvarige messer og udstillinger, til faste salgsudstillinger (marter), til kongresser samt til meget store festarrangementer med 11.500 spisende gæster som hidtidig rekord.

Centerets mest fremtrædende martkoncepter er Copenhagen Fashion House og BC Design Center, der kun er åbent for professionelle indkøbere.

Almindeligvis er messer, bl.a. i forbindelse med kongresser, også forbeholdt erhvervsmæssige indkøbere, mens udstillinger som Ferie og Fritid i Bella og Scandinavian Motor Show er åbne for publikum. Et andet eksempel på en publikumsudstsilling er BogForum, der i 2012 flyttede fra Forum på Frederiksberg til Bella Center for at få mere plads.

Bella Center er efter årtusindskiftet blevet et af Europas førende udstillings- og kongrescentre med en kapacitet på op til 20.000 kongresdeltagere på en gang. Det er bl.a. muliggjort ved at flere af messehallerne er blevet udstyret med flytbare skillevægge, så de kan indrettes med møderum.

Bella Center har flere gange dannet ramme omkring store internationale møder i FN- og EU-regi. FN's klimakonference, COP 15, der er det hidtil største arrangement af denne art i Bella Center, blev afholdt i et stærkt udbygget center i december 2009.

Bella Sky Comwell, der åbnede maj 2011, er med sine 814 værelser Nordens største hotel.

Møder af denne størrelsesorden kræver, ud over store lokaler til møder og plenarforsamlinger, også et stort antal tv-studier samt omfattende kontor- og mødefaciliteter for de forskellige landes delegationer tillige med arbejdsfaciliteter med telefon og internetadgang til flere tusinde journalister.

I maj 2011 indviede Bella Center Nordens største hotel, Bella Sky Comwell Hotel, med 812 værelser, et stort antal møderum, wellnesscenter og tre restauranter. Der er overdækket adgang fra hotellet til kongres- og udstillingscenteret.

Bella Centers hjemmeside

Bella Center — infrastruktur
Lufthavn Københavns Lufthavn, Kastrup 6 km
Motorvej E20 1,5 km
Parkering Betalingsparkering Over 5000 pladser
Jernbane Ørestad Station — skift til metro 1,5 km
Metro Bella Center Station Indgang Øst
Bus Flere ruter til og fra centrum af København  


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Bella Sky Comwell, Nordens største hotel, sammenbygget med Copenhagen Congress Center og Bella Center i Ørestad.

© Dette billede må du ...

Bella Sky Comwell, der åbnede maj 2011, er med sine 814 værelser Nordens største hotel.

© Dette billede må du ...

Copenhagen Congress Center til venstre for hovedindgangen til Bella Center. Det nye Hotel Bella Sky Comwell er opført til venstre for kongrescenteret.

© Dette billede må du ...

Bella Centers høje hal E (centerhal) som vandrehal. Centerhallens store loftshøjde (23,4 m på højeste sted) muliggør bl.a. udstilling af endog meget store sejlbåde med rejst mast.

Viser 4 af 4 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
MHansen
23/04/2013
Johannes Lundstrøm
17/03/2013
MHansen
15/02/2013
Ekspert
Johannes Lundstrøm
Oprindelig forfatter
LKri
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki