Administrationsbygningen, Messe Düsseldorf.
Messe Düsseldorf, tysk messecenter, grundlagt 1947 i Düsseldorf under navnet Nordwestdeutsche Ausstellungsgesellschaft mbH (NOWEA) med et 4800 m2 stort udstillingsareal til rådighed.
Samme år arrangerede NOWEA den første fagmesse i Tyskland efter 2. Verdenskrig, en international presseudstilling med mere end 200.000 besøgende.
Siden har NOWEA, der i dag hedder Messe Düsseldorf GmbH, udviklet sig til at være en af verdens ti største messearrangører, der arrangerer messer såvel i 19 haller på godt 260.000 m2 i Düsseldorf som i messecentre i bl.a. Rusland, Tjekkiet og Kina.
Messe Düsseldorf. Interiør fra Eingang Nord.
Alene i Düsseldorf arrangerer Messe Düsseldorf hvert år mere end 40 Messer, hvoraf de 23 regnes som førende internationale messer. Messe Düsseldorf er beliggende tæt ved lufthavnen i Düsseldorf i den nordlige del af byen.
| Lufthavn | Düsseldorf Lufthavn | 3 km |
| Motorvej | A44 | 2 km |
| Parkering | Betalingsparkering | 18.000 pladser |
| Jernbane |
Hauptbahnhof Bahnhof Düsseldorf Airport/Skytrain |
6 km 4 km |
| U-bahn | Flere linjer fra centrum | Indgang N |
| Bus | Fra ruter centrum | S, Ø og N |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki