messe

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Kölnermessens 11 haller centralt i Köln.

Kölnermessens 11 haller centralt i Köln.

messe, præsentation af varer i messecentre. I princippet er messer og udstillinger det samme, men betegnelsen messe anvendes overvejende om en brancheudstilling for fagfolk, hvor der normalt ikke er adgang for private. Tilsvarende bruges betegnelsen udstilling om et arrangement, som er åbent for alle.

Eksempler på messer i Danmark er Landsmejeriudstillingen og landbrugsmessen Agromek i MCH Messecenter Herning samt guld- og sølvmessen i Bella Center i København, mens bil- og bogudstillinger samt Ferie For Alle er eksempler på udstillinger.

Messen som vareudstilling har sin oprindelse i et nært samspil mellem kirker med et stærkt relikvie, befæstede byer og en stor markedsplads. Især kermessen, en af den romersk-katolske kirkes vigtigste gudstjenester, tiltrak mange kirkegængere, hvilket fik prangere, kræmmere, pottemagere og købmænd til - mod betaling - at slå deres boder op rundt omkring kirken, hvor messen fandt sted.

For byer, der lå, hvor de gamle handelsveje mødtes eller krydsede floder, fik kermessen særlig betydning; således fik bl.a. Frankfurt am Main, Köln og Leipzig i Tyskland tidligt særlige privilegier som messebyer. Alle tre byer er i dag kendt for deres store messer.

Messe C med den seneste udbygning - ny hovedindgang midt i billedet og konferencecenter th. i billedet.

Med industrialiseringen i 1800-t. og den deraf følgende serieproduktion og store styktal af varer i ensartet kvalitet ændredes distributionsmåden. De handlende behøvede ikke længere at bringe hele deres varelager med på messe, men kunne nøjes med at medbringe en vareprøve (tysk Muster). Begrebet Mustermesse var skabt, og messer udviklede sig til regelmæssigt tilbagevendende udstillingsaktiviteter for professionelle, fx møbelmesser eller modemesser. Dermed åbnede der sig nye perspektiver for messer. Udslagsgivende var den nye form for industriudstillinger, og med de første verdensudstillinger (London 1851 og Paris 1855) var grundlaget for messer som nationale udstillingsvinduer skabt.

Messer kombineres ofte med kongresser og seminarer, og derfor er messecentre, fx Bella Center i København, som oftest indrettet med mødelokaler og auditorier hertil.

Messecentre i Danmark

Messer og udstillinger kom for alvor til Danmark i 1910, hvor fregatten Jylland besøgte danske provinshavne indrettet som udstillingsskib for Dansk Arbejde. Skibet anløb bl.a. Fredericia, hvor besøget inspirerede lokale kræfter til etablering af Købestævnet, der blev en årligt tilbagevendende udstilling.

Købestævnet flyttede i 1976 til den nyopførte Dronning Margrethehal, der i en årrække hed Fredericia Messecenter. Det blev i 2011 omdøbt til Messe C, der i dag er Danmarks tredjestørste messecenter.

Med indvielsen af Forum fik København i 1926 sin første rigtige udstillingsbygning af internationalt format; kendt for seksdagesløb og mange årlige koncerter, messer og udstillinger, bl.a. til og med 2011 BogForum.

Bella Centers høje hal E (centerhal) som vandrehal. Centerhallens store loftshøjde (23,4 m på højeste sted) muliggør bl.a. udstilling af endog meget store sejlbåde med rejst mast.

I København førte behovet for mere plads også til opførelse af et nyt messecenter, Bella Center, der stod færdigt i 1965 på Bellahøj ved siden af arealet, hvor de københavnske dyrskuer fandt sted. Det blev i 1975 afløst af det nuværende Bella Center på Amager, der 2012 er Skandinaviens største kombinerede udstillings-, mart- og kongrescenter.

Der er i de senere år opstået en del mindre udstillings- og eventsteder i København, fx Øksnehallen, Lokomotivværkstedet i en tidligere DSB-remise samt Tap 1 og Tap 2 i de gamle tappehaller i det nedlagte Carlsberg Bryggeri i Valby.

Odense blev Danmarks tredje messeby med Fyns Forum, der åbnede i 1936. Fyns Forum flyttede i 1978 ud i nye haller sydøst for byen og skiftede senere navn til Odense Congress Center (OCC), der i 2012 er landets fjerdestørste messecenter.

Herning kom til i 1954 med Herninghallerne i midtbyen. I 1963 flyttede Herninghallerne uden for byen og skiftede navn til Messecenter Herning. Det er siden blevet udvidet flere gange, og i 2013 er MCH Messecenter Herning med over 120.000 m2 messehaller Skandinaviens største messecenter målt på udstillingsareal.

Messebranchen i Danmark er organiseret i EVEX (tidligere Messe Team).

Messecentre i det øvrige Skandinavien

Etableringen af faste messecentre fulgte hurtigt efter i de øvrige skandinaviske lande.

Svenska Mässan og Gothia Towers. I baggrunden Nya Ullevi Stadion.

Sverige

I Sverige blev Göteborg den første messeby med etableringen af Svenska Mässan, som blev indviet i 1918. Allerede i 1923 blev den oprindelige hal erstattet af en messehal på 40.000 m2, en for den tid uhørt stor hal, som dog forlængst er afløst af de nuværende haller.

Først i 1941 fik Stockholm sit første messecenter, S:t Eriksmässan, i dag Stockholmsmässan. Den fik i 1973 følgeskab af endnu en messe i Stockholm, Sollentunamässan, der imidlertid gik konkurs i 2008. Den blev samme år efterfulgt af den nyopførte Kistamässan.

I 1961 fik Sverige et tredje internationalt messecenter i Jönköping, Elmia-messen. Den opstod på baggrund af Sveriges første faste mødeforum for landbruget og er i dag bl.a. verdenskendt for sin skovbrugsmesse, Elmia Wood, der dels foregår i messehallerne, dels i skovene omkring Jönköping.

Malmö har haft messecentre siden 1965. Det første lå i tilknytning til Malmö stadion. I 1994 flyttede messen til en tidligere SAAB-monteringshal, som afløstes af den nuværende Malmömässan i 2012.

Norges Varemesse er Norges største messecenter.

Norges Varemesse er Norges største messecenter.

Norge

I Oslo blev Norges Varemesse etableret i 1918 med det formål at afholde messer med norsk fremstillede produkter og dermed dæmme op for, at det norske marked blev oversvømmet af udenlandske varer. Det var imidlertid først i 1962, at Norge fik et egentligt messecenter med etablering af Sjölyst Centeret i en forstad vest for Oslo. I dag ligger Norges Varemesse i Lillestrøm og driver samtidig Oslo Spektrum, en multiarena i Oslos centrum.

Stavanger kom på messekortet i 1981 med etablering af Stavanger Forum, der siden har været naturligt hjemsted for en international offshoremesse. I 2000 fik Oslo-området sit tredje messecenter, Exporama Senteret, i Hellerudsletta mellem Oslo og Oslos internationale lufthavn i Gardermoen.

Bortset fra i Oslo og Stavanger er der ikke messecentre i Norge. Et tilløb til et messecenter i Bergen, Arenum Exhibition Centre i nogle nedlagte skibsværftshaller, er indtil videre strandet og bygningerne revet ned. Udstillingsaktiviteter i Bergen er derfor indtil videre henvist til 'flerbrukshallen' (multiarenaen) Grieghallen. På samme måde foregår udstillingsaktiviteter i flere andre store norske byer i flerbrukshaller, fx Trondheim Spektrum og Hamar Olympiahall

Stavanger Forums store mødesal med plads til over 1700 personer.

Stavanger Forums store mødesal med plads til over 1700 personer.

Finland

Selvom Finland først blev en selvstændig nation i 1917, blev andelsselskabet Suomen Messut Osuuskunta/Andelslaget Finlands Mässa stiftet allerede den 19.10.1919 i hovedstaden Helsinki med det formål at promovere finsk handel og industri. Helsinki dannede rammen om den første messe, der blev afholdt udendørs året efter. Den blev en stor succes, og andelsselskabet bag messen har stået for afholdelse af messer lige siden. Først i 1935 blev der opført en egentlig messehal i Helsinki, der i 1975 efterfulgtes af den nuværende Helsinkimesse, der er Finlands største.

Tamperemessen fra 1967 er den ældste messe i provinsen og i dag Finlands næststørste. Lahti Sports- og Messecenter gav den følgeskab i 1982, og siden fulgte Turku Messe- og Kongrescenter i Turku (Åbo) i 1989 og Jyväskylä Pavillonen i den midtfinske universitetsby Jyväskylä i 1999.

Island

Island var det sidste af de fem skandinaviske lande, som fik en stor kombineret sports-, kongres- og messehal. Det skete med indvielsen af Smarinn Sports- og Convention Centre ved Reykjavík i 1984. Hallen danner bl.a. ramme om den internationale Icelandic Fisheries Exhibition, der afholdes hvert tredje år.

Messecentre i det øvrige Europa

Irland

Den irske hovedstad Dublin var tidligt ude som messeby, idet man allerede i 1731 stiftede selskabet RDS (Royal Dublin Society), der havde til formål at promovere landets landbrug, kunst, industri og videnskab.

Det er stadig RDS, der er Irlands hovedaktør med et kombineret sports-, messe- og kongrescenter i Dublin, hvor Irish International Convention & Exhibition Centres ti fleksible haller ligger side om side med RDS Main Arena – et fodboldstadion til 35.000 mennesker.

I 2010 fik Dublin med CCD (The Convention Centre Dublin) endnu et konferencecenter med faciliteter til mindre udstillinger. Det ligger i centrum og er verdens første CO2-neutrale konferencecenter.

Tyskland

Ingen andre steder i verden (2012) findes der så mange messebyer som i Tyskland, der også er indehaver af rekorden for antal messer og udstillinger.

Et udsnit af Hannovermessen i fugleperspektiv. Forneden i billedet "Eingang Nord", og under den høje bygning øverst i billedet "Eingang Süd". Bygningen foran denne, med runde bygningsafsnit, er kongrescenter. Øverst til venstre, på den anden side af den skrå linje (motorvej), ses bygninger fra Expo 2000.

Den første moderne industrimesse i Tyskland fandt sted i byen Mainz i 1842 og betragtes som en historisk milepæl i tysk industrihistorie, selv om Mainz ikke af den grund fik en varig placering blandt de ti vigtigste messebyer i Tyskland.

Det fik derimod Leipzig, hvor den første Saksiske Industriudstilling åbnede i 1850 i byens nye Zentralhalle. I tiden imellem de to verdenskrige var Leipzigermessen Europas største messe. Efter Genforeningen opførtes et nyt, men betydeligt mindre messecenter, der blev indviet i 1996.

I Berlin begyndte organiserede messer i 1874, men et egentligt messecenter blev først grundlagt i 1914. I 1923 kom Messe Berlin for alvor på verdenskortet med afholdelsen af den første store radioudstilling, hvortil messens vartegn, Funkturm, blev opført. 2. Verdenskrig og delingen af Berlin satte byens rolle som messeby tilbage, men med en række udbygninger efter Genforeningen har den igen fået betydning.

München markerede i 1904 sit 750 års-byjubilæum med bl.a. etableringen af messecenteret Messe München.

Leipzigermessens Glashalle passeres årligt af op til halvanden mio. mennesker, der besøger messens i alt fem haller.

Messe Frankfurt fra 1907 og Kölnermessen fra 1920'erne blev begge stærkt beskadiget under 2. Verdenskrig, men hurtigt genopført. De to messer i Frankfurt og Köln er i dag (2012) Tysklands næst- og tredjestørste messecentre.

Med sin centrale placering i Ruhrdistriktet kom også Essen fra 1913 med blandt de vigtige tyske messebyer med Messe Essen.

Düsseldorf havde ingen historisk baggrund som messeby og kom først på kortet i 1947. NoWea (i dag Messe Düsseldorf) flyttede i 1972 til et nyopført messecenter nord for byen.

Tysklands ti største messecentre
Hannovermessen 1947 466.000 m2
Messe Frankfurt 1907 350.000 m2
Kölnermessen 1922 280.000 m2
Messe Düsseldorf 1947 260.000 m2
Messe München 1908 180.000 m2
Messe Berlin 1923 160.000 m2
NürnbergMesse 1949 160.000 m2
Messe Essen 1913 110.000 m2
Messe Stuttgart 1955 105.000 m2
Leipzigermessen (ny) 1996 100.000 m2

Heller ikke Hannover havde en historisk baggrund som messeby. Det blev nogle tomme industrihaller syd for byen, som i 1947 placerede Hannover på messekortet. De blev fundet egnet til afholdelse af en industrimesse, da man efter 2. Verdenskrig skulle finde en afløser for Leipzigermessen, der nu lå i det russisk besatte Østtyskland. Hannovermessen, der dannede rammen om EXPO 2000, er i dag verdens og dermed Tysklands største messecenter.

Endelig kan nævnes Nürnberg, hvis NürnbergMesse siden 1949 har været synonym med legetøjsmesser, og Messe Stuttgart fra 1955, der er det nyeste af de store tyske messecentre.

Holland

Et forbund af cykelfabrikanter (RI) i Holland var initiativtager til, at messer i betydningen præsentation af varer blev introduceret i Holland allerede i 1895, hvor RI’s første messe blev afholdt i Industripalæet i Amsterdam. I 1922 flyttede RI ind i egne haller i Ferdinand Bolstraat i Amsterdam, nu under navnet RAI, idet automobilbranchen var blevet optaget i gruppen.

Selv om hallerne løbende blev udvidet, voksede behovet for udstillingsarealer fra den kapacitet, som var til rådighed i Ferdinand Bolstraat. Det førte til, at de første haller i det nuværende udstillingscenter, Amsterdam RAI, i 1956 blev opført i samarbejde med Amsterdam kommune. I dag (2012) råder Amsterdam RAI over et kongrescenter og 11 haller.

Mens cykelbranchen arrangerede sine messer i lejede lokaler i Amsterdam, opførte De Forenede Hollandske Producenter i 1917 deres første messehaller i Utrecht, det nuværende Jaarbeurs Utrecht, der i dag (2012) er Hollands største messecenter.

Med årene etableredes messer i flere andre hollandske byer. Først kom Brabanthallen i 's-Hertogenbosch mellem Eindhoven og Utrecht (1931), og siden fulgte Ahoy Rotterdam i 1950 og senest MECC Maastricht i 1988. Sidstnævnte blev i 1996 indlemmet i RAI-gruppen.

Belgien

Messeaktiviteter begyndte relativt sent i Belgien, men til gengæld med format, da verdensudstillingen EXPO35 åbnede i messecenteret i Bruxelles (Brussels Expo). Det dannede igen i 1958 rammen om en verdensudstilling, og til denne lejlighed opførtes vartegnet Atomium.

Ude i landet fulgte i 1954 et messecenter i Vallonien, Charleroi Expo, først i 1960'erne Antwerpen Expo, og i 1985 Flanders Expo i Gent.

Luxembourg

Luxembourgs første messe fandt sted i 1340 på befaling af grev Johan den Blinde (1296-1343). Messer i moderne forstand så dog ikke dagens lys før i 1922, og først i 1948 blev der opført et egentligt messecenter (LUXEXPO).

Storbritannien

Messernes vugge i moderne forstand stod i det imponerende Crystal Palace i London, hvor den første egentlige verdensudstilling blev afholdt i 1851 for at cementere Storbritanniens ledende rolle i den industrielle revolution. Crystal Palace blev ødelagt af en brand i 1936 og blev ikke genopført, og derfor var Olympia Hall (i 2012 Olympia Exhibition Centre), opført 1886, i et år den eneste messehal, idet den allerede i 1937 fik konkurrence fra Earls Court, der sin alder til trods stadig har Europas største søjlefrie hal.

Luftfoto af ExCel London i Royal Victoria Docks i det østlige London.

Uden for London var Stoneleigh Park fra 1963 det første rigtige messecenter og samtidig hjemsted for The Royal Show, det nationale engelske dyrskue, der blev afholdt hvert år frem til 2009.

Først i 1976 fik Storbritannien et nationalt messecenter af moderne internationalt format: NEC, National Exhibition Centre i Birmingham. I London fik Olympia Exhibition Centre og Earls Court i 2000 selskab af det nye ExCel London med to store messehaller og et stort kongrescenter beliggende i det østlige London tæt ved London City Airport.

Frankrig

Den første registrerede varemesse i moderne forstand i Frankrig blev afholdt i Paris i 1798 og blev en sådan succes, at den franske minister Neufchateau arrangerede en ny messe de tre sidste dage af året. Messen fandt sted i lokaler ved Champ-de-Mars (Marsmarken) i Paris og havde 110 udstillere, der præsenterede en bred vifte af produkter spændende fra ure til møbler.

Herefter fulgte regelmæssige messer i Louvres gård, frem til den anden verdensudstilling blev afholdt i Paris i 1855. Den blev dog ikke nogen ubetinget succes, da den for den tid fulgte for hurtigt efter den første verdensudstilling i Crystal Palace i London fire år før. Bedre gik det i 1880, da Paris markerede 100 året for Den Franske Revolution ved endnu en gang at være vært for en verdensudstilling.

Det var ved denne lejlighed, at ingeniøren Gustave Eiffel opførte udstillingens over 300 m høje vartegn. Det første blivende messe- og kongrescenter fik Frankrig i 1923, da Paris Porte de Versailles åbnede. Frem til 2010 var det Frankrigs største, men indeklemt, som det ligger centralt i Paris, måtte det vige pladsen for det nyere Paris-Nord Villepente, der blev åbnet i 1980 og siden er udvidet flere gange.

Endnu et messecenter blev taget i brug i 1980. Det var Paris le Bourget-messen i byens tidligere hovedlufthavn le Bourget, hvor bl.a. Paris International Air Show afholdes hvert andet år.

Ti messe- og kongrescentre i Paris drives i dag under et af organisationen VIPARIS, herunder også det legendariske Palais des Congrès de Paris fra 1966.

Ude i Frankrig var Marseille først med messe- og kongrescenteret Parc Chanot (Marseillemessen), der blev indviet i 1924. Der skulle herefter gå mere end 50 år, før Strasbourgmessen, Strasbourg Evenements, blev indviet i 1975. Lyonmessen, Eurexpo Lyon, fulgte i 1984, og Lillemessen, Lille Grand Palais, fra 1994 er foreløbig det nyeste.

Italien

I Italien så den første messe i betydningen varepræsentation i bogstavelig forstand dagens lys i 1888 i Bologna, hvor den altdominerende nyhed var, at messen var oplyst med elektriske lamper. Der har lige siden været afholdt messer i Bologna, der i dag (2012) er hjemsted for Italiens tredjestørste messecenter, Bolognamessen (BolognaFiere).

Ti år efter, i 1898, gjorde Verona den sydligere naboby rangen stridig med et messearrangement, som dannede fundament for vore dages Veronamesse (Veronafiere), der i dag (2012) er Italiens næststørste.

Først i 1920 begyndte man at arrangere messer i Milano. Her udviklede messen sig fra en spæd start på en tidligere militær paradeplads til det Fiera Milano i Rho nordvest for Milano, som i dag (2012) er Europas tredjestørste. Fiera Milano rummer desuden et af Italiens største kongrescentre. Fiera Milano lå indtil 2006 nærmere Milanos centrum, hvor en del af de tidligere messehaller fortsat benyttes under navnet Fiera Milano Città til bl.a. den internationalt berømte modemesse.

I Rom begyndte messeaktiviteter først umiddelbart efter afslutningen af 2. Verdenskrig, men vi skal frem til 2006, før den italienske hovedstad fik et messecenter af internationalt format, Nuova Fiera di Roma, der ligger nogle få kilometer fra Roms internationale Leonardo da Vinci-lufthavn i Fiumicino.

I Rimini tog byrådet straks efter krigen initiativ til messeaktiviteter for at støtte en skrantende hotelindustri og opførte i 1968 det første messecenter midt i byen. Det blev i 2001 afløst af det nuværende RiminiFiera, mens det gamle blev revet ned og erstattet af kongrescenteret Palacongressi di Rimini, der stod færdigt i 2011.

Også i Bolzano, der ligger oppe i Alperne på den gamle handelsvej Via Imperii, begyndte man messeaktiviteter efter krigen. Her stammer det nuværende messecenter, Fiera Bolzano, fra 1998.

Firenzemessen fik sit messecenter i 1964 med en meget usædvanlig beliggenhed i centrum af Firenze omkranset af fæstningsmure fra 1500-t. Endelig fik Torino sit messecenter, Lingotto Fiere, i 1985.

Spanien

Selv om der blev arrangeret udstillinger tilbage i 1844 i Barcelona, inklusive en verdensudstilling i 1888, så var Valencia den første by i Spanien, som etablerede en permanent messeorganisation, Feira Valencia (Valenciamessen) i 1917.

Barcelona fulgte efter i 1920 og var på ny vært ved en verdensudstilling i 1929. Til denne lejlighed opførtes de nu ældste af hallerne i Montjuichmessen (se Barcelonamessen). Denne messe er siden udvidet flere gange, og da der ikke længere var plads til yderligere udvidelser, opførtes Gran Via Messen et par kilometer derfra. Begge messer drives i dag under navnet Fira Barcelona.

Zaragoza etablerede sit messecenter, Zaragozamessen, i 1941. Det blev to år senere omfattet af en spansk lov, der udpegede Barcelona, Bilbao, Valencia og Zaragoza som messebyer.

Bilbaomessen, der fulgte i 1943, rykkede i 2004 ind i et nyt messecenter. Som følge af loven fra 1943 fik Madrid først et messecenter, Madridmessen, i 1980.

Polen

Den ene af Europas vigtige gamle handelsveje, Via Imperii, gik fra Stettin ved Polens Østersøkyst ned gennem Europa via Leipzig, hvor den krydsede den anden vigtige handelsvej, den øst-vest-gående Via Regia, og fortsatte over Brennerpasset til Rom med en afstikker til Venedig. 

Der er derfor historisk set meget gamle traditioner for afholdelse af markeder i Polen. Alligevel var det først meget sent, at Polen kom på Europas kort over messe- og kongrescentre, når man ser bort fra Polens suverænt største messecenter, den 110.000 m2 store Poznanmessen fra 1921.

Det skete først efter Murens fald, mere præcist i 1992 med indvielsen af Polens næstældste, og i dag næststørste, messe- og kongrescenter, Kielcemessen, Targi Kielce, der imidlertid allerede året efter fik følgeskab af MT Polska Tradefair i Warszawa og igen året efter af Amber Expo i Gdansk.

I 2001 fik Warszawa endnu et messe- og kongrescenter, Warszawskie Centrum EXPO XXI, og endelig i 2006 blev centeret Expo Silecia i Sosnowiec i det sydlige Polen indviet.

Portugal

I 1400- og 1500-t. var Portugals hovedstad, Lissabon, hjemsted for vigtige markeder, hvor der handledes guld, krydderier, silke og juveler. Det er derfor ikke mærkeligt, at moderne messeaktiviteter startede tidligt i Portugal, først i byen Porto i 1856 og siden i Lissabon i 1861.

Lissabon var først med et egentligt messecenter, Keil do Amaral-Pavillonen, der blev indviet i 1957. Det fungerer i dag som kongrescenter, idet det i 1999 blev afløst af det nuværende messecenter, Parque das Nações, hvis haller blev opført til den såkaldte lille verdensudstilling i 1998.

I Porto indviedes i 1987 Portugals nu største messe- og kongrescenter, det 60.000 m2 store Exponor.

Schweiz

Med deres centrale placering i Europa har de schweiziske byer og delstater indtil dannelsen af konføderationen i 1814 på forskellig vis spillet vigtige roller inden for handel og bankvæsen, og flere af dem var hjemsted for betydelige markeder.

Det var derfor en naturlig udvikling, at flere af dem tidligt begyndte at afholde messer i moderne forstand, og det er lidt en vurderingssag, hvilken by man skal tilskrive æren af at være den første rigtige messeby i Schweiz.

Lausanne afholdt sin første messe i 1916, men det stod straks klart, at byen manglede egnede lokaler, hvorfor de første messehaller i Palais de Beaulieu blev indviet i 1920. Basel, der lå ved et vigtigt overgangssted over Rhinen, blev den første by i Schweiz, der i 1917, inspireret af Leipzigermessen, etablerede en, ganske vist provisorisk, messehal. Den nedbrændte i 1923, men blev hurtigt erstattet af en blivende messehal, der stod klar i 1925. Med den udviklede Messe Basel sig til det største messecenter i Schweiz med et udstillingsareal på 141.000 m2 i 2014.

For Genève, der siden begyndelsen af 1800-t. havde haft en varemesse, var det også en helt naturlig udvikling at etablere et messecenter, Plainpalais. Det blev indviet i 1926 og var i drift, indtil det i 1981 blev afløst af det nuværende Palexpo, der er nabo til Genèves internationale lufthavn og er det næststørste messecenter i Schweiz.

St. Gallen blev den fjerde messeby i Schweiz med sit messecenter, Olma Messen på 30.000 m2, der blev indviet i 1943.

Endelig begyndte man også at arrangere messer i Zürich i 1961, men det foregik i haller rundt om i byen. Vi skal derfor helt frem til 1998, før Messe Zürich kunne slå portene op til egne messehaller i forstaden Oerlikon. De drives i dag af MCH Group A/S, der også driver Messe Basel og Expo Beaulieu i Lausanne.

Slovakiet 

Der blev afholdt messer i nutidig forstand i Slovakiets hovedstad Bratislava 1921-42 (Danube Trade Fair).  Herefter skal vi frem til 1967, før afholdelse af messer igen kom i faste rammer med afholdelse af den første INCHEBA-messe (akronym for INternational CHEmical BratislavA) med kemiske produkter. Det nuværende INCHEBA EXPO-messecenter er fra 2003.

Tjekkiet

Tjekkiets hovedstad Prag har to messecentre. Det ene og ældste, der drives af INCHEBA EXPO PRAHA, består af Industripaladset fra 1891, som siden er udvidet flere gange. Det andet, PVA Expo Praha, er fra 1998 og ligger i forstaden Letňany.

Tjekkiets største messe- og kongrescenter, Veletrhy Brno,  ligger i landets næststørste by, Brno.

Østrig

Både Wien og Innsbruck ligger, hvor der tidligere var vigtige overfartssteder for de gamle europæiske handelsveje, og havde vigtige markedspladser. Det var derfor en naturlig udvikling, at begge byer tidligt fik messer i moderne forstand.  

Fra 1835 blev der afholdt handelsmesser i Wien, og i 1873 var byen vært ved en verdensudstilling. Udstillingens vartegn, Rotunden, kom i de følgende år til at danne rammen om talrige messer og events; den brændte i 1937. I dag er Messe Wien i bydelen Leopoldstadt Østrigs største messecenter.

Byen Wels, der ligeledes passeredes af de gamle handelsveje, havde allerede inden den første handels-, industri- og landbrugsmesse i 1878 været kendt for sine forårs- og efterårsmesser. Fra et lokalt messecenter har Messe Wells siden udviklet sig til et internationalt messe- og kongrescenter.

Innsbruck blev tidligt en by med messecenter og var desuden en af de første kongresbyer i Europa, idet teaterbygningen med tilnavnet Dogana allerede i 1869 blev anvendt til formålet. Bygningen, der blev integreret i det tidligere Tiroler Kongress- und Veranstaltungszentrum fra 1973, udgør stadig en del af kongrescenteret. Det drives i dag sammen med det nærliggende messecenter af Congress Messe Innsbruck. Messen i Innsbruck stammer fra 1893, hvor en hal, som var blevet opført til en udstilling i Prag, blev flyttet til byen. Den indgår stadig i messens nu syv haller.

Salzburg fik først sit Messezentrum Salzburg i 1973, og vi skal helt frem til 2012, før det blev udbygget med kongresfaciliteter.

Se videoklip: Forberedelsen af Bright Green i Forum under COP 15 i 2009.

<iframe frameborder="0" height="281" src="http://player.vimeo.com/video/14637669" width="500"/>

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
17/03/2014
Marie-Louise Hammer
16/03/2014
Redaktionen
13/03/2014
Oprindelig forfatter
Johannes Lundstrøm
16/01/2013

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki