ur (Elektroniske ure)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Denne gruppe omfatter kvarts- og atomure. I kvartsuret, der blev opfundet i 1920'erne og i løbet af 1970'erne fik stor udbredelse, er regulatoren et kvartskrystal, der ved anbringelse i et svagt elektrisk felt vil svinge 32.768 gange pr. sekund. Svingningerne omsættes til én impuls pr. sekund, og tiden vises digitalt i form af tal, der skifter i spring, fra helt tal til helt tal; disse ure benævnes digitalure. Kvartsure kan også vise tiden med visere på en urskive. Gangafvigelsen er under 0,1 sekund pr. døgn.

Til videnskabelig brug er kvartsuret afløst af atomuret, der er udviklet i midten af 1900-t. og udnytter svingningerne af bestemte atomer eller molekyler som regulator, fx cæsium-atomet. Denne urtype har en gangafvigelse på højst ét sekund pr. 1 mio. år.

Selvom kvartsure efter 1970 har været stærkt efterspurgt som armbåndsure, vækkeure og stueure på grund af nøjagtighed og prisbillighed, er der stadig forbundet en vis prestige med mekaniske ure af høj kvalitet.

Ure er i øvrigt en betydningsfuld faktor i industrisamfundets udvikling af teknologisk avanceret udstyr, fx computere. Se også astronomiske ure, automat-ur, Big Ben, frøken klokken, Jens Olsens Verdensur, kronometer, tidsbestemmelse og urmager.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
GRas
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki