ur (Elektroniske ure)

Denne gruppe omfatter kvarts- og atomure. I kvartsuret, der blev opfundet i 1920'erne og i løbet af 1970'erne fik stor udbredelse, er regulatoren et kvartskrystal, der ved anbringelse i et svagt elektrisk felt vil svinge 32.768 gange pr. sekund. Svingningerne omsættes til én impuls pr. sekund, og tiden vises digitalt i form af tal, der skifter i spring, fra helt tal til helt tal; disse ure benævnes digitalure. Kvartsure kan også vise tiden med visere på en urskive. Gangafvigelsen er under 0,1 sekund pr. døgn.

Til videnskabelig brug er kvartsuret afløst af atomuret, der er udviklet i midten af 1900-t. og udnytter svingningerne af bestemte atomer eller molekyler som regulator, fx cæsium-atomet. Denne urtype har en gangafvigelse på højst ét sekund pr. 1 mio. år.

Selvom kvartsure efter 1970 har været stærkt efterspurgt som armbåndsure, vækkeure og stueure på grund af nøjagtighed og prisbillighed, er der stadig forbundet en vis prestige med mekaniske ure af høj kvalitet.

Ure er i øvrigt en betydningsfuld faktor i industrisamfundets udvikling af teknologisk avanceret udstyr, fx computere. Se også astronomiske ure, automat-ur, Big Ben, frøken klokken, Jens Olsens Verdensur, kronometer, tidsbestemmelse og urmager.