Danmark - uddannelse

Grundlæggende skoleuddannelse

Fra 2005 er der etableret frit skolevalg inden for og på tværs af kommunegrænser, så forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg. Folkeskolen omfatter en etårig børnehaveklasse, en niårig grundskole og en etårig 10. klasse. Se også folkeskolen.

I løbet af 1990'erne viste internationale komparative undersøgelser, at folkeskolens faglige niveau ikke var tilfredsstillende set ud fra en globaliseringssynsvinkel. Dette bevirkede løbende ændringer af folkeskoleloven med øgede krav til undervisningens faglige indhold og gennemførelsen af elektroniske test i skoleåret 2006-07. Disse test omfatter læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, i matematik i 3. og 6. klasse, i engelsk i 7. klasse og i naturfagene i 8. klasse. Testresultaterne indgår i individuelle elevplaner, som danner grundlag for den fortsatte undervisning og for samarbejdet med forældrene.

Folkeskolens afgangsprøver er obligatoriske fra foråret 2007. Fremover skal hver elev gå til prøve i mindst syv fag: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi samt to prøver i fag afgjort ved lodtrækning fra hhv. den humanistiske og den naturfaglige fagblok; hertil kommer prøver i valgfag. Samtidig er gruppeprøver ikke mere tilladt, heller ikke på højere uddannelsesniveauer.

I 2006 blev 13-skalaen erstattet af 12-skalaen med trinene -3, 0, 2, 4, 7, 10, 12, hvori der indgår to ikke-bestå- og fem bestå-karakterer. 12-skalaen er indført i gymnasiet fra august 2006 og i folkeskolen og på de andre uddannelsesniveauer året efter (se karakterer).

I 2004 indførtes pædagogiske læreplaner i børnehaverne. Regeringen søger at begrænse tilslutningen til 10. klasse og at få de unge til at fortsætte direkte i en ungdomsuddannelse efter folkeskolens 9. klasse.

Ved strukturreformen får kommunerne fra 2007 det fulde ansvar for den vidtgående specialundervisning for både børn (ca. 10.000 elever, svarende til knap 1,5% af folkeskolens elever i 2003) og voksne (ca. 90.000, 2003) samt for specialpædagogisk bistand til småbørn, mens regionerne viderefører de lands- eller landsdelsdækkende institutioner, og staten fortsat fastsætter rammerne for undervisningen.

I 1999 blev det en kommunal forpligtelse at tilbyde danskundervisning til 3-6-årige tosprogede børn, og fra 2005 blev deltagelse obligatorisk for børnene. Visse folkeskoler har i de senere år haft en stigende andel af tosprogede elever med svage danskkundskaber, hvad der har bevirket, at den såkaldte Albertslund-model, hvorefter man kommunalt kan fordele tosprogede børn på andre skoler end distriktskolen, i 2005 er gjort landsdækkende for at modvirke koncentrationer af tosprogede elever på enkelte skoler.

Ungdomsuddannelser

Ved strukturreformen samles indholdsstyringen for alle ungdomsuddannelser i staten. Gymnasier og hf overgår til selveje og taxameterfinansiering i 2007 ligesom de erhvervsgymnasiale uddannelser. Regionerne har den koordinerende funktion mht. variation i uddannelsesudbud, kapacitet og geografisk placering og staten det overordnede ansvar for økonomi og udbudsstyring. Se også gymnasiale uddannelser.

Egnethedserklæringen forud for optagelse til samtlige gymnasiale uddannelser blev afskaffet fra 2001. Det er en politisk målsætning (2006), at 95% af en årgang skal gennemføre en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse - en forøgelse på 15% fra 2003 - og at frafaldet skal begrænses.

Fra 2005 er alle gymnasiale uddannelser omstruktureret. Størst har ændringerne været for gymnasiet, hvor tilvalgsstrukturen er erstattet af fælles halvårlige grundforløb med efterfølgende specialisering på 2½-årige studieretningsforløb. De gymnasiale uddannelser er fortsat studieforberedende, almendannende og principielt adgangsgivende til de videregående uddannelser. Det toårige hf er bibeholdt, dog med eksamen i flere fag end tidligere. Samtidig er den etårige hhx afskaffet, mens det toårige kursusforløb på studenterkursus tillige kan udbydes af VUC'er. Genemførelsen af gymnasiereformen har ikke været uden knaster, og en justering er gennemført allerede i 2006, hvor tilrettelæggelsen af grundforløbet er gjort mere fleksibel, og hvor studieretningsfag på C- og B-niveau kan afsluttes efter henholdsvis 2.g og 2. år.

Studentereksamen blev indført ved Københavns Universitet omkring 1630 og i 1850 udlagt til de enkelte latinskoler. Fagtrængsel medførte i 1871 en deling i en matematisk-naturvidenskabelig linje og en sproglig linje, som i 1903 opdeltes i en klassisksproglig og en nysproglig linje. Fra 1875 fik piger adgang til at aflægge studentereksamen. I 1958 bortfaldt gymnasiernes mellemskoleafdeling, og det treårige gymnasium blev udbygget med en grendeling i 2. og 3. g. Væksten i elevtallet blev øget af gymnasiebyggeri overalt i landet og indførelse af hf i 1967. Ved gymnasiereformen af 1987 blev grenvalget afløst af et tilvalgssystem inden for en sproglig og en matematisk linje.

I erhvervsuddannelserne er fra 2006 gennemført muligheden for mesterlære, idet praktisk oplæring i en virksomhed i den første del af uddannelsesforløbet helt eller delvis kan erstatte grundforløbet. Der er herefter tre modeller for at gennemføre en erhvervsuddannelse: skoleadgangsvejen, praktikadgangsvejen og mesterlæren.

Videregående uddannelser